Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SANDEFJORD BY.
133
som indviedes i 1872, nedbrændte under den store brand, som
rammede Sandefjord natten mellem den 15de og 16de marts 1900.
Sandefjords nuværende kirke er opfort i henhold til kgl. resi.
af 29de august 1902 paa en tomt i det kvartal, som be
grændses af Landstads gade og Stockfleths gade. Den er hygget
efter nogle af arkitekt C. Michaisen udarbeidede tegninger og er
en vakker korskirke af mursten; de ydre flader er spækket med
cement, medens der ved vinduerne er anvendt profileret
for-blændsten. Kirken afsluttes mod vest af et høit taarn, og
og paa hver side deraf er et trappetaarn (med opgang til
galleriet). Bag koret er anbragt sakristi og rum for daabsbørn.
Bygningen afgiver ialt 900 siddepladse og er indviet den 23de
oktober 1903.
Sandefjord havde kirkegaard sammen med Sandeherred
indtil 1882, da der ved kgl. resi. af 10de august s. a. blev tilladt
anlagt en begravelsesplads paa et jordstykke af Sandeherred
præstegaards grund (indenfor bygrændsen). Kirkegaarden blev
betydelig udvidet i 1903 ved tillæg af et jordstykke af
preste-gaarden.
SandeJjord bad. Badet i Sandefjord er grundlagt allerede i
1837 af doktor Heinrich Arnold Thaulow, født i Slesvig i 1808.
Indbydelse til aktietegning udstedtes i 1836 af Thaulow og to af
Sandefjords indvaanere.
Da Sandefjord bad blev anlagt, havde man ikke kjendskab
til stedets mineralske kilder. Doktor Thaulow tog sigte paa at
udnytte stedets sjovand i forbindelse med beliggenheden paa en
sandslette mod havet i syd, omgivet af aaser. Ved et tilfælde
opdagedes i 1838 de saakaldte svovlkilder. Disse svovlkilder har
svovlvandstofholdigt vand, som forovrigt har eu sammensætning
som fortyndet sjøvand.
Det svovlvandstofholdige vand indførtes i badekurene ved
siden af brugen af maneter. I 1839 reiste Thaulow til Modum,
hvor han i 1857 grundlagde St. Olavs bad ved en derværende
jernholdig kilde. Ringerikes nikkelværk, i hvilket han var en af
hovedeierne, gav i 1870-aarene stort udbytte paa grund af de
daværende høie priser paa nikkel, og dette satte Thaulow istand
til at anvende store summer paa de to badesteder paa Modum
og i Sandefjord, som han havde grundlagt. I 1887 angav han
de af ham i badestederne anbragte kapitaler til 4—500 000 kr.
Da Thaulow i 1839 forlod Sandefjord, eiedes Sandefjord bad
af et aktieselskab, og det fristede under dette aktieselskab i
lange tider en kummerlig tilværelse; Thaulow kjøbte saa i 1875
alle aktier i Sandefjord bad og drev siden begge til sin død i
1894. Nu er begge bad omdannet til et aktieselskab. Da badet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
