- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
138

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

JARLSBERG OG LAIIVIK AMT.

kjødkoutrollør, lensmanden i Sandeherred, postmester, sognepræst,
stadsingeniør, stationsmester, telegrafbestyrer, toldbetjent og
forrettende toldkasserer, underfoged, belgisk konsularagent, dansk og
portugisisk vicekonsul, 4 læger, 5 tandlæger, 2 dyrlæger.

Der er 2 apothek, 1 epidemilasaret og 1 sygehus.

Sandefjords vaaben, approberet ved resolution af 9de mai 1914,
viser i et gyldent felt en sort hval med sølvhug over et sort
vikingeskib med seilet stavet i rødt og sølv. Skibet styres af en
rodklædt kriger med sølvhjelm. Skjoldene langs rælingen er
afvekslende gyldne og sorte.

Vandforsyning, brandvæsen og belysning. Byen havde 2
vandværk — Bugaardsdammen og Brydedammen—meden faldhøide
af 42—45 m. og med en magasineringsevne af tilsammen 92 700
m.3 Vandet var i torre sommere mindre rent, idet
Bugaardsdammen er for grund og tildels lægges tor, naar tilforselen fra
nedslagsfeltet ophorer. Paa disse grunde steder faar vandet i som
mermaanederue en gul farve samt en ubehagelig lugt og smag.
Nogen mærkbar stigning af sygeligheden har ikke kunnet paavises
af denne forbigaaende forurensning.

Under den store tørke i 1911 viste vandforsyningen sig
utilfredsstillende. Vandledningen maatte afstænges, og man maatte
hente vand fra faste stationer i byen. En hel del vand maatte
tilføres fra Tønsberg, og hvalfangerne maatte hente sin
vandforsyning derfra.

Vand til alle industrielle bedrifter i byen maatte forbydes,
og i alle husholdninger indskrænkedes brugen af vand til det
mindst mulige. Vandbassinet var ikke stort nok til at
magasinere en tilstrækkelig vandmængde under flere maaneders tørke.
Man installerede da pumpeværk ved Gogsjø, som ligger 4 km. fra
reservoiret, og lagde en 5 toms rørledning hen til dette. Vandet
pumpes over højdedraget mellem sjøen og byen og ledes til
Bugaardsdammen .

Hjertnesbækken, hvori byens kloaker udmunder, og langs
hvilken der drives adskillig industriel bedrift, foranledigede om
sommeren, naar vandføringen i bækken var liden, adskillig stank.
Man har derfor omdannet bækken til en lukket kanal.

Der er fast brandvagt, brandalarmsystem, 2 brandheste og
brandudryknings vogn.

I 1909 blev anlagt et kommunalt damp-elektricitetsværk paa
ca. 100 lik.; gadernes belysning med petroleumslamper er afløst
af elektrisk lys.

I 1913 afsluttede kommunen kontrakt med
Treschow-Fritsø om tilførsel af elektrisk energi til Sandefjord fra Slemdal.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free