Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
JARLSBERG OG LAIIVIK AMT.
men nu ser jeg, at han var en nar, der vovede saa meget for
slet intet.»
Ved Kristian VIl’s tronbestigelse fik grev Kristian Konrad
lov til at vende tilbage fra sit forvisningsted i Norge. Kort efter
blev han ogsaa enkemand, idet hans hustru døde 9de juli 1 766.
Hun var 9 aar ældre end sin mand; han havde uden tvil kun
egtet hende, fordi tanten, dronning Anna Sofie, havde bestemt,
at hun skulde arve 50 000 rdlr., ifald hun egtede fætteren. Disse
hendes penge havde han for længst opbrugt, og forresten
behandlede han hende slet. Han havde med hende to døtre, Anna
Sophie og Juliane Marie. Den første af disse var allerede, den
gang faderen bortførte jomfru Rose, gift med baron F. L. E. v.
Biilow, siden geheimeraad og gesandt i Dresden. Hun slægtede
paa faderen og havde som gift kone den ene elsker efter den
anden.
Grev Kristian Konrad kom nu for en tid igjen i vælten og
blev 1767 oversekretær for marinen og admiral, 1769 tillige
intendant for marinen og elefantridder. Den yngste datter blev
nu ogsaa gift 1759 med Kristian VlI’s yndling, den udsvævende
grev F. W. E. Holck, der til sidst blev amtmand i Kiel. Denne
havde først egtet en rig norsk arving, Kristiane de Stockfleth,
steddatter af Geheimeraad og stiftamtmand Storm i Kristiania.
Hun døde kort efter, og han forlovede sig saa med den unge
komtesse Juliane Marie af Laurvig, der kun var tolv aar gammel.
Struensee syntes ikke om grev Kristian Konrad, og i august 177<>
blev han ved en kabinetsordre afskediget fra sine embeder og
forbudt mere at vise sig ved hoffet.
Nu reiste greven igjen til Norge, som det sagdes for at
undgaa gjældsarrest i Kjøbenhavn.
Han var forgjældet og havde i flere aar ikke kunnet gjøre
regnskab for statskassens tilkommende af grevskabet, paa hvilket
han allerede 1766 skyldte 22 000 rdlr. Jomfru Rose havde ogsaa
kostet ham mange penge, men endmere havde hans ødsle
levemaade ruineret ham. Grevskabet var maaske allerede, da han
tiltraadte det, sterkt belastet. Det saakaldte allodialgods, det
vil sige de norske godser, som ikke var uadskillelig knyttede til
grevskabet, havde han derhos maattet indløse for en stor sum
fra sin broders enke.
I Norge fandt han snart en trøsterinde i Ingeborg Ackeleye,
en vakker dame af en ringere adelig familie og datter af
kommandørkaptein og overlods i Tønsberg Werner Ackeleye ; hun var 1763
bleven gift med Herman Løvenskiold, eier af Fossum jernværk
ved Skien. Fru Ingeborgs forhold til greven gav anledning til.
at hun blev skilt fra sin mand. Grev Laurvig indbød, heder
det, den ene gang efter den anden Løvenskiold og frue til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
