Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LARVIK BY.
161
besøge sig; de maatte blive hos ham i uger og maaneder, ja
Løvenskiold skal endog have faaet prygl, naar han forlangte at
reise hjem til Fossum med sin kone; man lavede den brander
om greven, at «siden han ikke kunde plukke rosen, maatte han
nøies med akeleien». Som haandlauger benyttede greven dels en
vis H. P. Smith, som han hk Løvenskiold til at antage i sin
tjeneste og siden selv befordrede til amtsforvalter i grevskabet,
dels en sorenskriver Fries, der boede paa den store gaard
Falkensten ved Horten. Sidstnævnte fik siden ved grevens
medvirkning titel af overauditør i sjøetaten. Omsider kom det til
skilsmisse, hvorpaa fruen igjen antog sit pigenavn Ackeleye.
Efter en tids ophold dels paa herregaarden Kambo ved Moss,
som tilhørte hendes familie, dels paa Falkensten hos
sorenskriveren, flyttede fru Ackeleye til greven, hos hvem hun nu blev
til dennes død.
Greven boede, i det mindste i de sidste aar, ikke i den
store træbygning, der kaldtes den grevelige residens. Han trak
sig tilbage til en gaard i Hedrum sogn, «Rolighed» kaldet, en
halv mils vei fra Larvik. Hans anseelse var saare liden, og en
mængde rygter om ham var i omløb. Endnu omtales han under
navn af «den onde greve». Hans eiendom havde længe været
under administration. Da allodialgodset, der var fri eiendom, skjønt
beheftet med pantegjæld, ikke blev solgt, synes hans
forfatning ikke at have været særlig mislig, og hans forholdsvis
billige levemaade i Norge har formodentlig bragt den noget paa
fode igjen.
Foruden fru Ackeleye fik en svenske, Carl Ingmann, meget
at sige paa «Rolighed». Ingmann havde været svensk chargé
d’affaires i Petersburg, men havde ulovlig bemægtiget sig 9
kostbare gulddaaser, som var bestemt for den russiske keiserinde.
Denne mand var draget til Norge, hvor han fra Gustaf III
modtog understøttelse som spion og agent ved denne konges forsøg
paa at skaffe sig et parti blandt nordmændene. Han kaldte sig
legationssekretær og landraad Manderfeldt. Grev
Danneskjold-Laurvig overdrog, rimeligvis omtrent 1780, lykkeridderen
bestyrelsen af hele sin «huslige økonomi». Manderfeldt og fru
Ackeleye bistod hinanden indbyrdes for at presse ud af greven, hvad der
var at faa. Manderfeldt fik et dokument, der sikrede ham 1 000
rdlr. aarlig i pension, og fru Ackeleye fik skjøde paa gaarden
«Rolighed» og siden 1777 en obligation paa 13 000 rdlr. med anden
prioritet i allodialgodset.
Fra «Roligheden» sendte Ingmann og hans ven greven breve
til kong Gustaf HI for at opnaa glemsel for fortiden og, som
bevis paa den kongelige naade, ordentlig afsked fra
diplomattjenesten. Dette var nemlig nødvendigt, forat Ingmann kunde be-
11 — Jarlsberg og Larvik amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
