Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
JARLSBERG OG LAIIVIK AMT.
gynde et nyt liv mellem de første mænd i Norge. Det heder i
grevens brev: Jeg elsker herr Ingmann, som om han var min
broder, og til denne hengivenhed har han gjort sig fortjent
gjennem alle sine handlinger i tre aar. Og naar jeg forst ser ham
i sikkerhed, med fuld frihed til at kunne forføie over sin person
og sin formue, skal jeg ikke undlade at gjøre hans fremtid her
i landet saa lykkelig som mulig.»
Denne sidste grev Danneskjold-Laurvig døde paa Rolighed»
den 9de april 1783, henved 60 aar gammel. Over den afdøde
reistes et mindesmærke, der af en dansk reisende, professor
Olufsen («Gulddaasens» forfatter), i et reisebrev fra 1790
beskrives saaledes: «Til kunstsager i Laurvig horer et slags
monument for den afdøde grev Danneskjold-Laurvig, som her
for nogle aar siden endte sine dage i en vis filosofisk
rolighed. Dette bestaar af intet mindre end en skjøn støtte
af hvidt marmor og er bekostet af den bekjendte landraad
Manderfeldt, som paa denne maade har villet hædre en mand,
han skyldte saa meget. Stedet, hvor det staar, synes mig ikke
godt valgt, da det nærmest ligner en stenhob, men om jeg
erindrer ret, har det før havt et mere passende sted. For nogle
aar siden foretog pøbelen i Larvik sig et billedstormen mod dette
arbeide, der vistnok ikke er dikteret af sund fornuft eller
helliget noget tænkende menneske.» Frimurerlogen i Kristiania, af
hvilken greven havde været medlem, ihukom ham paa festlig
maade. Bernt Anker holdt her en tale, der endte med folgende
udbrud om grev Danneskjold-Laurvig: «Her bag Norges fjelde i
Roligheds skjød gav du dit ædle hjerte det frieste løb — her i
dine fædres stad, hvor Vulkan og Neptun dyrkes af flittige og
gode borgere, var din omgang indtagende, dit hjerte brændende
for enhvers lyksalighed, dine velgjerninger grændseløse.»
Manderfeldt og fru Ackeleye giftede sig i Hedrum i 1783.
da greven var død, og de kunde leve af, hvad de havde tilranet
sig. Grevens døtre negtede at erkjende hans dispositioner. Ved
den norske overhofrets dom i 1787 vandt imidlertid «landraaden»
baade for sit eget og sin hustrus vedkommende fuldstændig.
Manderfeldt og hans frue bosatte sig først i Kristiania, hvor han
agerede ivrig norsk patriot, medens han i hemmelighed vedblev
at være svensk spion. Senere flyttede Manderfeldts til
Kjøbenhavn, hvor de beboede et landsted, «Karlsro», men levede
betydelig over evne, og derfor gik det tilbage i økonomisk henseende.
Hans dristige tanke, enten at blive svensk gesandt ved det
danske hof eller at narre kronprinsen og Bernstorff til at give sig et
dansk eller norsk embede, bragte ham nye skuffelser. Da der
siden atter forsøgtes intriger i Norge fra svensk side (1790), blev
han dog anvendt under disse og begav sig i den anledning til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
