- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
163

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LAK VIK BY.

163

Karlstad og derfra til Stockholm. Hermed var imidlertid hans
politiske rolle udspillet. Han drog tilbage til Kjobenhavn. 1 1798 eller
1799 forlod han Kjobenhavn og vendte tilbage til Sverige. Hans
hustru Ingeborg Ackeleye døde i 1800 i Venersborg, hvor ogsaa
han døde i 1813.

En stor retstvist opstod om selve grevskabet. Den afdøde greve
Kristian Konrad var den sidste af den mandlige linje. Havde nu den
arvefølge fremdeles været gjældende, der fastsattes ved den
oprindelige erektion i 1671, vilde grevens ældste datter, baronesse Biilow,
have arvet grevskabet; men i «ekstensionspatentet» af 1692 var
arvefølgen i kvindelinjen indskrænket til første erhververs døtre
og deres mandlige efterkommere. Ikke destomindre gjorde
baronesse Biilow og hendes søster fordring paa grevskabet. Derhos
meldte sig hertug Fredrik Kristian af Augustenborg (U. F. Gyl
denløves ældste datters dattersøn), grev Kristian Ahlefeldt til
grevskabet Langeland (U. F. Gyldenløves anden datters sønnesøn),
den tyske greve Georg Carl af Leiningen-Westerburg (D. F.
Gyldenløves tredje datters søn), hvilken sidste dog var forstandig
nok til kun at forlange sin eventuelle arveret anerkjendt. Denne
sag blev først behandlet af kommissærer, hvis dom ikke kunde
blive nogen anden end den, at grev Ahlefeldt-Langeland var den
rette sukcessor, og at grev Leiningen dernæst var eventuelt
berettiget, hvorimod der ingen rettighed tilkom de to øvrige
prætendenter. Denne kjendelse blev af høiesteret stadfæstet den 9de
juni 1785. Kun «allodialgodset» samt de holstenske godser
m. m., der var grevskabet Larvik uvedkommende, tilfaldt altsaa
døtrene.

Grev Kristian Ahlefeldt lik nu ved et kongeligt diplom af 7de
oktober 1785 tilladelse til herefter at kalde sig
Ahlefeldt-Laur-vigen og tilkjøbte sig allodialgodserne i Norge for 62 000 rdlr. af
den forrige besidders døtre, ligesom han ogsaa kjøbte den
ovenfor omtalte gaard «Rolighed» af Manderfeldt og hans hustru.
Alt dette blev saa indlemmet i grevskabet; men den nye
besidder foretrak at bo i Danmark, og grevskabet vedblev saaledes
fremdeles, skjønt det var erklæret for det første i kongens riger og
lande, at være et underbrug. Ved grevens død den 9de oktober
1791 arvedes det af hans søn Frederik.

Skjønt besidder af to grevskaber af saa stori værd som Larvik
og Langeland var grev Frederiks økonomiske vilkaar ikke gode.
Han var nemlig en slet husholder og kom som grev Kristian
Konrad under administration. Samtidig indtraf omstændigheder,
der bragte regjeringen til at anse det for fordelagtigt at erhverve
dette grevskab for staten. Kongsberg sølvværk havde i lang tid
været drevet med stort tab, og det ausaaes omsider for
nødvendigt at nedlægge det. I sol v værkets sted skulde drives et jern-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free