Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LAK VIK BY.
165
bestemmelse gjorde odelsthinget i 1816 nogle ophævelser, idet
«oppositionen» endog lod falde ord om rigsret og vilde indkalde
nogle af regjeringens medlemmer for thinget. Efter indhentede
nærmere oplysninger blev dog regjeringens handlemaade
godkjendt. Lowzow udnævntes straks efter hjemkomsten til assessor
i den danske høiesteret, senere hen til justitiarius og døde 1869
som geheimekonferensraad.
For grev Ahlefeldt-Laurvig gik den kaldsrettighed, han havde
forbeholdt sig til grevskabets geistlige embeder, af sig selv tabt
ved adskillelsen, da den ikke kunde udøves af en anden stats
undersaat. Kirkerne blev derfor ogsaa i de følgende aar
efterhaanden solgte til vedkommende menigheder, ligesom den
grevelige residens afhændedes til Larvik kjobstads kommune, der siden,
som før omtalt, har benyttet den uhyre trægaard til lokale for
sognepræsten, den høiere skole, raadhuset, et theater o. s. v.
Længe varede det heller ikke, inden kongen af Danmark
afhændede grevskabet, hvorved herefter alene forstodes indbegrebet
af det forrige grevelige jordegods med tilhørende jernværk o. s. v.
Finansernes slette tilstand gjorde dette tilraadeligt, og der var
paa den anden side intet, som talte for, at kongen skulde holde
paa eiendommene. Der dannede sig nu et interessentskab i
Larvik, bestaaende af amtsforvalter eller foged Michael Falch,
kjøbmand Mathias Sartz, dennes broder, provst J. F. Sartz, og kasserer
Børre Gether. Til disse solgte Fredrik VI grevskabet 1817 for
155 000 norske sølvspecier, hvorhos kjøberne overtog den i
grevskabet prioriterede kapitalgjæld til det Ahlefeldt-Laurvigske
fideikommis, 343 012 sølvspecier, og endvidere hvad de offentlige
stiftelser, oprettede af de forrige grever, havde staaende i
grevskabet.
Der skulde ialt betales 504 262 spd. Kjøberne kunde ikke
erlægge summen, men der udstedtes en obligation for resten, stor
367 000 spd, som heller ikke indfriedes.
Med grevskabet Larviks salg til den dansk-norske konge i
1805 ophørte kjøbstaden Larviks afhængighed af grevskabet, om
end grevskabets eiere var herrer over kjøbstadgrunden. Først
ved overenskomst af 28de oktober 1819—18de september 1820
med grevskabets daværende eiere blev byen eier af den grund,
hvorpaa den egentlige by er bygget, idet grevskabets eiere
fremdeles blev grundherrer paa Langestrand. Fra 1805 sorterer byen
Larvik under Akershus stift.
Hver af de nævnte fire kjøbere, som folkevittigheden kaldte
grevlingerne, havde en fjerdepart i denne store forretning, der
omfatede jernværk, sagbrug, møllebrug, skibsbyggeri og
skibsrederi foruden et betydeligt skogbrug og jordbrug i landdistrik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
