- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
170

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 7(1

JARLSBERG OG LARVIK AMT

I 1877 blev en ny udstikkerbrygge opført straks vestenfor
den i 1864 opførte.

I 1877 besluttedes, at den aabne rende mellem Torstrands
ytterste strandbred og revet skulde oprenses og en kanal her
aabnes mellem Torstrand havn og Laagens munding. Betydelige
arbeider blev foretaget; da aabningen til Laagens munding stadig
tilsandedes af elven, maatte det opgives.

Skiensbanen blev aabnet for trafik i 1880. I 1900 blev der
rigstelefon. Indenbys telefon var anlagt i 1883.

Jernbanens stationsbygning opførtes 1880,
brændevinssam-lagets gaard, hvor Larvik sparebank har lokale, er opført 1884,
Romberggadens skolebygning er opfort 1886. Andre bygninger,
der opfortes, er: Toldboden ved Lilleelvens udløb,
arbeiderforeningens lokale, posthusgaarden, der tillige har lokaler for
telegrafen og Larviks telefon, og tre banklokaler for afdelingen af
Norges bank, Hedrum sparebank og Larvik privatbank. Der er
opført en anseelig brandstationsbygning med et høit taarn.

Den 28de januar 1884 brændte strøget fra Torvet til
Bøkeskogen.

Den 1ste juli 1902 brændte atter en betydelig del af byen,
nemlig strøget mellem Bødkerbjerget og Bøkeskogen, fra
jernbanelinjen op til Øvre Torvgade. For at lette kjørselen fra
bryggerne til den ovre del af byen, blev en ny gade, Fjeldveien, anlagt
i en halvrunding om Bødkerbjerget med jevn stigning, l paa
14’/-’-Efter branden blev murtvang indført saagodtsom i hele byen.
Kun i nogle ytterkanter var enetages træbygninger med kvist
tilladt opfort, dog med brandgavle, hvor hus støder mod hus eller
afstanden til nabogrændsen er ganske kort.

En stor handelskrise i 1886 betegner et vendepunkt i byens
udvikling. Treschow-Fritzøe, som firmaet heder siden 1875,
blev atter ledende i byens næringsliv; men ved siden deraf
eider saavel paa trævirkeindustriens som paa andre omraader
vokset op foretagender. Byens gamle industri,
tobaksfabrika-tionen, vedblev at hævde sig. I løbet af de senere aar er
elektriciteten i stigende grad blevet udnyttet i Larvik i
industrien. Byen kan nu trods sin beliggenhed og sine traditioner
paa sjøen snarere betegnes som en industriby end som en
sjøfartsby. Larvik horer ikke mere til de betydeligere
sjøfartsbyer i vort land.

I 1900 havde byen en hjemmehørende befolkning paa 10665
indbyggere. Antallet af beboede huse var 1 075, brandtakseret for
9.7 mill. kr. Skatteydernes antal (byskat) var 2 598. Den antagne
formue udgjorde 9.5 mill. kr., den antagne indtægt 3.2 mill. og
det skatbare indtægt 1.3 mill. kr.

Den udlignede byskat udgjorde i 1900: Paa fast eiendom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free