Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 7(1
JARLSBERG OG LARVIK AMT
langt vest som mulig, fordi man der ligger lunest for vestlige
og sydvestlige vinde, og man undgaar da dampskibstrafikeu.
Ballastplads findes ved Jordfaldet, nord for Rødberg, paa 28 m.
vand.
I havnen er to udstikkerbrygger, 170 m. lange, dybde ved
ytre ende 9.5 m. og aftagende indover til 6 m.
Østenfor Larvik ligger Hølen, der brugtes til vinterhavn.
Som udhavne for Larvik kan Staværn paa vestsiden og Ula paa
østsiden ansees.
Kirker. Det nuværende Larviks byterritorium var oprindelig
dele af Hedrum og Brunlanes præstegjeld. Ved reskript af 8de
mai 1741 blev det bestemt, at «Larvik by med underliggende
saakaldte Stenene og Torstrand, samt alt, hvad egentlig efter de
grevelige privilegiers forklaring regnes under byen, skal udgjøre
et sognekald, til hvilket Langestrand, hvor Fritsø jernværk er
anlagt, og hvor der for nogle aar siden en liden kirke er
op-bygget, skal være annekteret fra Brulanes præstegjeld, hvorunder
Langestrand hidtil har sorteret».
Larvik præstegjeld har siden den tid bestaaet af to sogn,
Larvik og Langestrand. Den geistlige betjening udføres af
sognepræst og residerende kapellan, den sidste ansat i henhold til
kgl. resi. af 24de april 1858. Præsterne holder afvekslende
høimessegudstjeneste i hver af byens to kirker.
Larvik kirke er opført i henhold til kgl. resi. af 28de februar
1668 paa menighedens bekostning. Den blev opført 1674—77
og indviet i januar 1677.
Af resolutionen synes at fremgaa, at stedet tidligere havde
en kirke, idet det anføres, «at den itzige skal være ganske
forfalden». Denne bemærkning beror antagelig paa en
misforstaaelse af kancelliet. Kraft fortæller (Norges beskrivelse II,
side 779), at man allerede før 1653 tænkte paa en kirkes
opførelse; men selv om bygningen opførtes ved den tid, kunde den
ikke være forfalden ! 1668. Man har heller ikke nogen nærmere
oplysning om en saadan kirke.
Larvik kirke er en langkirke af mursten, indviet i 1669
under navn af Treenigheds kirke. Taarnet er i sin nuværende
skikkelse opført omkring 1760 af en murmester og en
tømmermester fra Tyskland.
Kirken undergik i 1860—61 en større restauration efter en
af arkitekt C. H. Grosrli udarbeidet plan. Bygningens
hovedformer blev herunder uforandret; derimod blev den forsynet meel
nyt tagværk og ny indredning, idet de gamle lukkede stole og
pulpiturer blev ombyttet med aabne, fritstaaende bænke; end-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
