- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
177

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LAK VIK BY.

177

anstrengelser og med store opofrelser flk han dette drevet
igjennem.

Han anlagde i bakken bag huset og foran dette frugthaver.
For at sikre dem mod ødelæggelse lod han indridse i nogle stene
mellem to af terrasserne i den øvre have følgende indskrift:
«P. M. Sølling byggede og boede her fra Ao 1801 til 1815 og
anlagde Haugerne. Efterkommere: Skaan Fr.trærne. 42 i disse
& 8 i nedre.»

Grand hotel og Britannia hotel ligger og i Storgaden.

I spisesalen i Britannia hotel findes et gammelt tapet med
kolorerede tegninger i hyrdestil, af ruiner og templer, paladser og
monumenter, af parkanlæg og marker, af idylliske landlige scener
med spadserende herrer og damer, dans i det frie, baadseilads,
bønder og kjør med meget mere. Det skal i sin tid være blevet
bestilt til slottet i Kristiania.

Larvik bad ligger netop paa by grændsen, de fleste af badets
bygninger i Hedrum.

Der er nogle mineralske kilder i og ved byen og udmærket
gytje i den nærliggende Yiksfjord.

I 1847 beskrev direktør O. Sandberg en svovlkilde,
Linaae-kilden, i Larvik. Først i 1870-aarene lod læge I. C. Holm
undersøge vandet ved Larvik. Han fandt flere jernkilder i byen og
en svovlkilde, Josefinekilden, under Bødkerbjerget, hvilken falder
ud i Lilleelven, en arm af Farriselven. I 1880 aabnedes badet,
som var opført dels paa en tomt ved Lilleelven, dels paa
overbygning over selve elven. En rørledning blev lagt til fjorden
for at faa friskt sjøvand til badene.

Pladsen var liden. I 1888 kjøbtes Nanset oppe paa høiden
nær Bøkeskogen, ca. 60 m. over havets overflade. Her er i
nærheden frodig skog, og jordsmonnet er tør sandbund.

Hidop er saa badet flyttet. Større bygninger er i aarenes
løb opforte. Suge- og trykpumpe paa den gamle tomt ved
Lilleelven driver ved dampkraft sjovaudet og svovlvandet op til Nanset.

Her er forskjellige bad, tareludbad,
varmlufts-gytje-massage-bad, svovl-gytje-bad, nauheimer-bad, maneterkure samt solbad.
Til badet er knyttet et medico-mekanisk gymnastikinstitut.

Svovlkilden, som vælder frem ved det nær stranden liggende
Bødkerbjerg, indeholder af faste bestanddele især klornatrium eller
kogsalt, desuden 1.25 cm.3 svovlvandstof og 61.0 cm 3 kulsyre i
10 000 gram; temperatur 8.8 C. Vandmængden er 105 liter i
minuttet.

Kilden anvendes til drikning, gurgling, inhalation og bad ved
gigtiske sygdomme, ved hudsygdomme og ved sygdom i svælg,
aandedræts- og fordøielsesorganer.

12 — Jarlsberg og Larvik amt III.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0203.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free