Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 7(1
JARLSBERG OG LARVIK AMT
Det gjennemsnitlige melkeudbytte om aaret pr. ko ansloges
i 1910 til 2 000 liter.
Meierier og ysterier. Strømmen herred havde i 1910
ingen meierier eller ysterier, idet Strømmen meieri, som omtalt,
ligger i Svelvik.
Skog. Graniten og deus forvitringsprodukter samt den glaciale
aur, som findes i forsænkningerne, er herredets væsentligste
skogbund. Skogen er af taalelig væksterlighed, dog stikker ofte fjeld
op i skogen, og den er i almindelighed ikke meget tæt.
Der er mest gran, dog ogsaa en hel del furu i høiderne.
Der er adskillig løvskog iblandt, især i de lavere niveauer: birk,
ask og løn, alm, lind, or og pil. Der er enkelte større eketræer,
saaledes paa Sverstad.
De fleste gaarde har ved til brænde og bygningstømmer og
tillige noget til afsætning, dels som sagtømmer og bjælker, dels
som ved.
Skoggaarde er Berger, Nordby, Ebbestad, Ku cm.
Skogbestanden er mest gran, ca. 70 pct., ca. 20 pct. furu og
10 pct. løvskog, væsentlig birk.
Herredet sælger noget større last, smaalast og brændeved.
Middelprisen var i 1910 pr. meterfavn brændeved: birk 15,
furu 12, or 10, gran 12 kr. og pr. tylvt bygningstømmer kr. 20.50
(6 m. langt med 17 cm. top).
Herredet har skogvedtægter, og disse har bevirket nogen
fremgang i skogskjøtselen.
Der er ikke større dyrkbare myrer. Strøget i herredets
nordlige del nordenfor Oksnevøtn er myrlændt, ligesom strøget sydost
for Ebbestadsæter og ved Myresæter.
Der er flere smaamj-rer, af hvilke der virkes torvstrø til
bygdens brug, saaledes ved Knem ; der kjobes desuden torvstrø.
Jagten er ubetydelig, lidt ræv, hare, aarfugl.
Der er i Strømmen præstegjeld en række stenbrud, særlig
i egnen om Svelvik. Der er brud ved Tømmeraas, Ebbestad,
Brennaasen, længere syd ved Helium, Knem og Myre. Bergarten
har her overalt meget god kløv. Der er hugget meget dækheller
til kaidækning og doksten til Holland, ogsaa meget
fortaugs-heller og bygningsten, monumentsten o. 1. til Danmark, Tyskland
og Belgien, videre adskillige celluloseslibestene. I aarene 1910
og 1911 huggedes ogsaa store mængder syreheller til
syretaar-nene paa Notodden, men da det senerehen viste sig, at stenen
fra Svelvik ikke var saa «syrefast» som den fra Røken, er
hug-ningen af syreheller ophørt her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
