- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
220

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1 7(1

JARLSBERG OG LARVIK AMT

Myhres gade gaar til Hedehuset, Præstegade» forbi præstegaarden,
Kirkegaden forbi kirken.

Sydlig i byen er en storre papirfabrik, og her er tillige et
bet3’deligt gartneri.

I byens midtre del ligger kirken.

Paa veien fra syd til nord gjennem Svelvik ligger
papir-fabriken til høire, gartneriet, postkontor med apothek til venstre,
folkeskolen til høire, kirken og det i 1913 ned voterede
brænde-vinssamlag til venstre, telegrafekspedition til hoire, og nordligst
i byen er et stort sandtag.

Stedets fortid. Sikkerlig har der allerede i meget gammel
tid været et strandsted ved Svelvik; thi Strømmen kirke, der
pævnes i 1396, har altid ligget her, og den hindring i tratiken,
som Svelvikstrommen volder, har tidlig gjort nogen bebygning
her nødvendig.

Svelvik ligger nemlig ved det sted, hvor Drammensfjorden
ved en fra Hurumlandet udgaaende moræne sammentrænges til
riuge bredde, og hvor den sterke strom, der her falder, lagde
hindringer iveien for seiladsen til Drammen.

Svelvik har derfor fra gammel tid været en udhavn for
Drammen, og det er beliggenheden ved Svelvikstrommen som
har gjort, at her tidlig er blevet et strandsted. Paa grund af
strommen ved Svelvik kunde storre skibe tidligere slet ikke
komme op til Drammen, og derhos var fjorden indenfor
strømmen tilfrosset en stor del af aaret.

Svelvik har en god havn, der brugtes som oplagshavn om
vinteren for Drammens egne skibe og for de skibe, der lastede
i Drammen eller fik ladningen kjørt til Svelvik, da isen ovenfor
hindrede sædvanlig seilads til Drammen i 4—5 maaneder om
vinteren.

De skibe, som om vinteren skulde til Drammen med
ladninger af korn, salt m. m , maatte losse i Svelvik, og varerne
kjørtes paa slæde til Drammen. De omliggende bygder i Hurum
og Strømmen, ogsaa Koken, Lier, Eker og Modum kjørte korn
m. m. fra Svelvik til Drammen og derfra bord og bjelker tilbage.

Løbet ved Svelvik havde været fuldt af store stene, hvilke
man havde søgt at tage op. Med almindeligt vand var her
omtrent 14—15 fods dybde.

I aarene 1834—36 blev med bekostning af 3 563 spd.
foretaget opmudring, hvorved der blev en større dybde udenfor
strommen, og skibe indtil 16 fods dybgaaende kunde passere.
Mere dybgaaende skibe med ladning lossede en del i mindre
fartøier enten paa Helingleien, en ankerplads udenfor strømmen,
eller paa en ankerplads, Volden kaldet, hvor kjøbmændene i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free