Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOGEli HERRED.
233
Kjørene er mest telemarkskjør; der er lidt ayrshire igjen,
desuden vestlandskjor og hallingdalskjør, en del rodkoller er
kommet ind i senere tid.
Der er en del hesteavl; adskillige fjordinger kjobes; de fleste
heste er blandingsheste med gudbrandsdøler.
Der kjøbes en hel del smaagrise, og de er af forskjellig race.
Der sælges en del heste, og salget tager til.
Meget melk sælges, og salget er tiltaget særdeles meget.
Det gjennemsnitlige melkeudbytte om aaret pr. ko anslaaes
i 1910 til 2 500 liter.
Meierier og ysterier Skoger herred havde i 1910 1
meieri, Skoger meieri, oprettet i 1885. Det eies af
melkeleveran-dørerne og er kombineret med handelsforening. Dets værdi
anslaaes til 55 000 kr.
I 1910 indveiedes 1 million kg. melk, hvoraf produceredes
25 000 kg. smør og 10 000 kg. ost; der solgtes 50 000 kg. fløde
og adskillig melk.
Meieriet sysselsætter 1 mand og 3 kvinder. Som drivkraft
anvendes damp.
^ k o g. Det følger af herredets geologiske bygning og af dets
beliggenhed, at den største del af samme er skogland. Den jordbund,
som er bedst skikket for skogen i dette herred, er vel den del
af samme, som bestaar af skifer og kalksten. Sandstenen pleier
at give mager bund for skog, og graniterne med porfyrerne ikke
daarligt skogland. Aur og sand forekommer i forsænkninger og
hjælper til. Skogene kan karakteriseres som væksterlige, men de
er haardt medtagne. De fleste gaarde har fornødent brænde
og bygningstommer og ikke faa tillige skogprodukter til
afsætning, hvilke benyttes dels til sagtømmer, som skjæres paa egne
sage, dels til bjelker og smaalast, som sælges til nærmeste byer,
dels til brændeved.
Skogen er solgt bort fra mange gaarde.
Her vokser mest gran, ofte blandet med birk; i fjeldene er
der adskillig furu. Derhos er her asp, ask, løn, or og lidt ek.
Skogbestanden antages at bestaa af 75 pct. gran, 10 pct.
furu og 15 pct. løvskog.
Der sælges noget større last og smaalast. samt brændeved.
Stenkul og koks brages meget som brændsel.
Middelprisen i 1910 var pr. meterfavn brændeved af birk
17, furu 12, gran 12, or 12 kr. og pr. tylvt bygningstømmer 55 kr.
Skogskjøtseleu gaar fremad, men skogen er gaaet tilbage i
dimensioner.
Myrer. Store dyrkbare myrer er der ikke. Myrlændte er
strækninger i fjeldene, saaledes i herredets sydlige del mellem Tryte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
