Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 7(1
JARLSBERG OG LARVIK AMT
Gorbu, gammelt navn Gorbk, af tjor i betydning dynd,
mudder, hvori ordet bruges i adskillige stedsnavne (særlig hyppig
Gortjern); 2det led er bu, gaard.
Kolfuru betyder maaske forkullet, forbrændt furu.
Grundvik, sammensat med grunnr, grund.
Ingulsaasen, gammelt navn Ingulfsäss, af mandsnavnet Ingulfr.
Bakke, gammelt navn Bukki, bakken.
Lerjie er et enestaaende navn. Det maa høre sammen med
larp, blødt smuds, larp, liden halvtflydende, faldende klump eller
klat, lerpa, blød klat, og sigter vel saaledes til blødt, sølet jordsmon.
Fjøset udtales Fjøse.
Vestby, gammelt navn Ves tb//r, Vestgaarden.
^Mæleny Navnet synes at maatte være dativ i bestemt form
af etTH’ oldnorsk merö (■mærö) svarende, men ellers kun i det
nuværende folkesprog bevaret hankjonsord (udtales mær, mæl).
Oldnorsk merö betyder teine, ruse gjort af flettede grene til at
indsættes i stængsel over bæk eller aa og tjener til fangst af
op-og nedgaaende fisk. Mælen ligger ved en bæk, men denne er
saa ubetydelig, at navnet maa sigte til noget andet end et
fiskeredskab.
Løise, gammelt navn Løysa. Et ord løysa forekommer i
Norge i stedsnavne ellers kun som 2det sammensætningsled,
angivende en mangel paa det, som 1ste led betegner. Dette
usammensatte navn har vel samme betydning som det ellers
forekommende Afløysa, der antages at betyde noget afløst, fraskilt,
en af en anden gaard udskilt part. Løysa kan nu i folkesproget
betyde en løsnet masse. Munch har urigtig troet, at dette er den
samme gaard som den i Haakon Haakonssøns saga nævnte gaard
Agnløysa i Oslo herred.
Holmen, søndre og nordre, gammelt navn Holmrinn, bestemt
form af holmr.
Tollersrud, gammelt navn Porleifsruö, sammensat med
mands-navnet borleifr, nu mest lydende Tollev.
Flaate n, søndre og nordre, gammelt navn Flatinn, bestemt fonn
af flati, sideform til flçt, flade, flad strækning.
Jordbrekke, gammelt navn Jaröbrekka, jord bakke.
Skallestad, gammelt navn Skallastaöir. I sammensætning med
staÖir er vel Skalla- at opfatte som genitiv af skalli, hovedskalle,
pande, i dette ords brug som mandstilnavti, «den skaldede».
Viulsrud, gammelt navn Vifilsruö, af det gamle, nu forlængst
aflagte mandsnavn Vi fill. Den nuværende form forudsætter en
kun fra stedsnavne kjendt, mindre oprindelig form af dette, Vigjuli.
Furuvold, gammelt navn Furuvpllr, furuvolden.
Rønnehoved, gammelt navn Runnahçfuö eller Runahp/uö (?)
2det led, hçfuö, bruges i stedsnavne om fremspringende, noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
