Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SANDE HERKED.
255»
som finder denne bedrift mere grei, og man er mindre afhængig
af røgterhjælp.
Der sælges en del storfæ og svin, ligesaa kjød og flesk.
Der kjobes en del heste, navnlig artilleriheste.
Der sælges meget melk, og det tager til.
Den gjennemsnitlige melkemængde om aaret pr. ko anslaaes
i 1910 til 16—1800 liter.
Melkeprisen har i Sande været indtil 13 øre pr. liter, medens
den paa Galleberg har været 9 øre. Melken leveredes enten til
bygdens meieri, og det er den meste, eller i den ytre del af
bygden til melkekondenseringsfabriken i Holmestrand. I den øvre
del af bygden sendes melken til Skoger meieri, som har udsalg i
Drammen, og fra disse steder sendes den videre til Kristiania.
Meierier og ysterier. Sande herred havde i 1910 2
meierier, nemlig Sande meieri fra 1882 og Sande meieribolag fra
1884. Begge eies af melkeleverandørerne. Deres værdi anslaaes
til 87 000 kr.
I 1910 indveiedes 1 102 500 kg. melk, hvoraf ca. 500000 kg.
igjen solgtes som nysilet. Der produceredes 7 200 kg. smør og
5 900 kg. ost.
Meierierne sysselsatte 2 mænd og 3 kvinder. Som drivkraft
anvendte Sande meieribolag damp, medens Sande meieri, der
solgte hele melkemængden dels paa stedet, dels i Kristiania, ingen
drivkraft anvendte.
Skog. Herredet er, hvor det ikke er dyrket, som regel
skog-bevokset. De høieste punkter i Sletaas er skogbare og toppen af
Vittingen næsten nøgen. De siluriske øer Bjørko og Kommerso
har i (let hele taget frodig skogvegetation, og det samme synes
at være tilfældet med porfyrerne. Mindre god skogbund giver
sandstenen. Graniten paa østsiden og kvartssyeniten paa
vestsiden, hvilke udgjør den største del af herredet, giver taalelig
god skogbund.
Skogene, der væsentlig bestaar af gran med furu, er i det
hele væksterlige. Af løvtræer er der birk, som ofte er blandet
med naaleskogen, og saa er der ask, asp og rogn. Der er adskillig
or og ikke faa eketræer.
Skogen antages at bestaa af s/i gran og V* furu.
Der sælges noget større salgslast.
Middelprisen i aaret 1910 var pr. meterfavn brændeved af
birk 15 kr., furu 12 kr., gran 11 kr. og or 11 kr.
Der mærkes fremgang i skogskjøtselen. Der foretages
grøft-ning og plantning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
