Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SANDE HERREI).
281
altere i afkroge fra de papistiske tider.» I)et ene alter blev
ødelagt ved branden i 1783.
1 en indberetning fra Saude sognepræst af 1819 anføres
føl-gende: «I aaret 1783 den 5te april nedbrændte Sande
præstegaard, der da laa saa nær kirken, at deüne derved antændtes.
Intet uden kalken, patellet, en sølvæske, døbefonten og nogle
lysestager samt en messehagel blev reddet fra luerne. Før den
tid stod taarnet midt paa kirkens tag, men staar nu meget net
opført ved hovedindgangen, saaledes at dettes nederste del tjener
til en forstue til kirken selv.»
Kirken var en langkirke af sten fra det 1 2te aarh., viet til
St. Maria den 7de marts. Efter branden 1783 blev kirken
gjenreist og paany indredet, idet nyt taarn og sakristi blev bygget
af træ. Den er en langkirke med 600 siddepladse og undergik
en større reparation i 1860.
Kirkens gamle navn var Sandvinar kirkja. Sognet nævnes
1327 og mange gange senere. I kirken findes en middelaldersk
døbefont af klæbersten, et døbefad af bronce med indskrift og
fremstilling af Maria bebudelse. I sakristiet er der en stol fra
Kristian IV’s tid. Paa skibets væg er der tre præsteportræter,
af Winge og Hammer fra det 18de aarh. og Ottesen fra det
19de aarh. Altertavlen er udskaaret af Jesperson. I
universitetets oldsamling findes to broncelysestager fra 16de aarh.
Ved kgl. resolution af 29de november 1912 blev der
meddelt tilladelse til, at Bubakken bedehus paa Bækkestranden
indvies til kirkeligt brug, og at det tillægges 15 gudstjenester
aarlig. Bedehuset er dog ikke indviet til kapel.
Ved grevskabet Jarlsbergs oprettelse blev Sande kirke
henlagt dertil. Ved skjøde af 5te marts 1765 blev kirken solgt til
en flerhed af sognets gaardbrugere for 2 250 rdlr.; kjøberne skulde
være eiere «efter enhvers anpart og de hostegnede gaardes
storhed efter matrikelen», som da betegnedes med fulde-,
tredings-gaarde o. s. v. De gaarde, som ikke deltog i kjøbet, betalte
tiende til kirken; dette ophørte imidlertid i 1884, da den nye
skattelov traadte i kraft, og kirken har siden været betragtet
som den hele menigheds eiendom.
I kirkens sakristi hænger en del skjolde. Mange af disse
skjolde med maiede vaabenmærker er fra militære befalingsmænd,
som har boet i bygden.
Af bekjendte mænd ligger begravet paa kirkegaarden her
rektor i Bergen Hans Holmboe og provsten Andreas Faye. Videre
er her begravet eidsvoldsmanden gaardbruger G udbrand Madsen Røed,
kommandersergeant. født 1760, død 1857. Han var repræsentant
for Telemarkske infanteriregiment.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
