Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
V A ALK IIERHKD.
331
Midaasen, der som en lang tunge afbryder den jevne
kystlinje, danner østsiden af Mulviken.
Syd for Solumsaas ligger den lavere Klovenesaas, 165 m., og
sydligere Kjæranaas, der strækker sig 3 km. fra nord til syd og
delvis ligger i Borre. Alle disse er porfyraaser.
Undrumsdal, der gjennemstrømmes af Solierød bæk, udgjør
den sydlige og mindre befolkede del af Vaale herred; her ligger
Undrumsaas paa grænsen mellem Vaale, Sem og Ramnes; den
har en høide af 144 m., bestaar af syenit og er mere nøgen end
porfyraaserne.
Spærreaasen, ogsaa i Undrumsdal, er 148 m. hoi.
Langa, som er 0.91 km.2 stor, strækker sig 3 km. fra sydøst
mod nordvest og har følgelig en midlere bredde omkring 0..’!
km. Dens længderetning falder sammen med strøgretuingen af
de lag, hvoraf øen bestaar.
Arealet fordeler sig saaledes efter høi den:
Mellem 0 og 200 fod ( 0— 63 m.) ligger 4 km.2
200 - 500 ■ ( 63—157 - ) » 76 »
500 - 1000 - (157—314 - ) » 2 »
Geologi. Over den største del af Vaale er der porfyr i
det faste fjeld. Kun paa en ganske liden strækning kommer
syenit ind fra Ramnes i herredets sydvestlige del i
Undrums-aasen. Porfyren er som regel feldspatporfyr, men paa en del
af herredets korte kyststrækning kommer augitporfyren frem i dagen.
Langø bestaar helt af oversiluriske lag, kalkstene med
ler-skifere.
Udi mod kysten falder porfyren af med noksaa steile
styrtninger, men ovenfor dette bratte affald mod havet bliver
overfladen taalelig jevn og lerdækket lfied enkelte større og mindre
aaser, som stikker op af leret. Som regel gjælder, at aaserne i
herredet er skogbevoksede, og kun mindre partier som dele af
Undrumsaas er nøgne.
Ler dækker store strækninger af overfladen i Vaale og danner
saa godt som overalt undergrunden for den dyrkede mark.
Mægtigheden af leret er tildels meget betydelig, op til 20 meter.
Leret er paa sine steder kalkholdigt, saaledes leret ved Grette i
den dal, som gjennemstrømmes af den elv, som falder ud ved
Sanden, nær Snekkestad. Leret bruser her temmelig sterkt for
syrer, saaledes nær den bro, der fører fra Grette til Helgeland,
ligesaa bruser leret ved Bruserod og Snekkestad.
Et fund af delfiner i ler 43 m. o. h. i 1878 under anlægget
af Jarlsbergbanen ved gaarden Kleven i det skar, hvormed den
korte dal fra Mulviken ender, er før omtalt (bind I, pag. 73).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
