- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
332

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JARLSBERG OG LARVIK AMT.

Ved Solumsaasen er der forskjellige ler- og grusterrasser op
til en høide af omtrent 160 m. o. h.

Terrasser, bestaaende af blaagraat, lidt sandblandet ler, er der
omkring Undrumsdal kirke og videre i dalen ved Verp; paa det
vakkert isskurede fjeld ligger 2—3 m., paa sine steder kanske
4 m. mægtigt, rodliggraat rullestensgrus og derover 3—4 m.
blaagraat ler.

Mellem Fossan og Svinevold stationer ligger Bakke brug,
nær hvilket der er en ganske flad dalbundterrasse. Her blev i
slutningen af nitiaarene anlagt et teglværk. Terrassens overflade
ligger i en høide af 38.."> m. o h. Ved gravning for
teglværksovnen viste der sig at være forst 2 m. haardt, blaagraat, fint
sandblandet ler og derunder 2—3 dm. blødt blaaler. Derunder
kom et mørkfarvet lag med træ- og andre planterester;
tykkelsen af dette lag var som regel 1—3 cm. Under plantelaget
kom saa en 2—3 dm. blaagraat, forholdsvis lysere og temmelig
haardt ler, der efterhaanden gaar over i det almindelige bløde,
seige blaaler, der i en dybde af henimod et par meter under
plantelaget afløses af fin, noget vandførende sand. Plantelaget
selv bestaar paa sine steder af en fast, haard masse af
mørkebrun til næsten sort farve; der forekommer plantetrevler,
nøddeskal, grene, stammerester m. m. Der fandtes rester af hassel,
ek, bringebær, fiol og skogsvinerod.

Ved jernbanelinjen videre mod nordvest er fundet sjøskjæl
ved Bakstvaal i Vaale, 41.2 ni. o. h. En paa arter righoldig
østersbanke ved Kalsrud ligger 41—42.5 m. o. h.

Der har gaaet et par lerfald i Undrumsdal (se bind I, pag. 88).

Vasdragene. Herredet elve: Storelv, Greaaker- eller
Bettum-elv, Tverdalselven eller Sørbyelv, Mofjeldelven (vel rettere Mofjølelv)
eller Dalselv og Solierød bæk er før omtalt under vasdragenes
almindelige beskrivelse (bind 1, pag. 160 og 161 .

Vaale har ingen større vandfald inden sine grændser. Der
er et par smaa fald i den vestre del af bygden, ved Fossan og
Bakke.

Der er et lidet tjern ved pladsen Svartdal i den sydøstlige
del af Undrumsdal; ollers er der ikke indsjøer i Vaale.

Kyst. Mod Kristianiafjorden, som her kaldes
Holmestrands-fjorden, har herredet en kystlinje paa 6.1 km.

Fjorden mellem fastlandet og Langøen er ca. 90 meter dyb
og ren, undtagen sydvest til vest for nordpynten af Langøen,
hvor Langøgrunden er mærket med en hvid bøie.

Kommer man søndenfra, har man under krydsning at erindre
Ruseberggrundev, slaggrund fra stenrosen paa Rusebergpynten paa
ostsiden af Mulodden, som gaar 1 Va kabellængde mod øst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free