Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’368
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Den gjennemsnitlige matrikelskyld af jordbrugene udgjorde
2.72 mark.
Efter arealet af den dyrkede jord, fordelte de særskilt
skyldsatte brug sig saaledes:
Brug uden dyrket jord.....10 brug af skyld 1 mark
» med indtil 5 maal dyrket jord 90 —» — 8 i
t » 5.1 — 10 — » — 17 — »— 6 »
» » 10.1 — 20 — > — 33 —»— 25 »
» » 20.1— 50 —» — 87 —»— 147 D
» > 50.1— 100 —» — 108 — »— 303 »
» > 100.1— 200 —» — 58 — >— 316 »
» » 200.1 500 —»— 17 264 »
» » 500.1 — 700 —» — 1 — » — 75 »
Tilsammen 421 brug af skyld 1 145 mark
16 af de selvstændige jordbrug med samlet skyld 56.02
mark benyttedes af andre end eierne; af disse var 2 embedsgaarde
og 2 skolegaarde.
Af underbrugene var 7 husmandspladse besat med
arbeidspligtige husmænd.
Gjennemsnitsværdien af skyldmarken var efter den officielle
statistiks beregninger for Borre thinglag : 1897—1901 2 483 kr.,
1899—1903 2416 kr., 1901- 1905 2448 kr., 1903—1907 2498
kr., 1905—1909 2 636 kr., 1907—1911 2 693 kr.
Gaarde i Borre sogn:
Aasgaarden, gammelt navn Asgarör, sammensat med dss, aas.
Fra denne gaards navn skriver ladestedet Aasgaardstrands navn
sig. Gaards-nr. 2, brugs-nr. 1, 12 og 14, af skyld 12.26 mark,
har 14 bortleiede parceller. Den djrkede jord anvendtes saaledes:
3 maal hvede, 10 maal rug, 34 maal havre, 8 maal poteter, 8
maal turnips, 0.3 maal kaalrabi, 298.2 maal kunstig eng, 8.5
maal brak, 3.5 maal have med 110 frugttræer. Husdyr: 2 heste,
14 storfæ, 7 svin og 10 lions.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen 1907 373.5 maal
dyrket jord og 270 maal havn og skogmark.
Aasgaarden er blevet meget udstykket, og adskillige dele
eiedes i 1822 af ladestedet Aasgaardstrands indvaanere. En af
dens parter, som i 1739 blev frasolgt gaarden, kaldes Nygaard,
og paa den ligger en del af ladestedet Aasgaardstrand.
A (I al, ostre, gammelt navn Aöaldalr. 1ste led er ai)al-, der i
det gamle sprog som Iste led i sammensat ord udhæver det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
