Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’400
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Skog. I hovedsognet Ramnes er de skogbevoksede
syenit-aaser ikke særdeles vidtstrakte, og den skog, som er, er sterkt
medtaget, saa at hovedsognet i det hele er fattigt paa skog. I
Fon er der god skog paa porfyr i herredets vestlige del, men
den er ikke særdeles stor. Mest skog er der i Vivestad. Skogene
er i det hele særdeles væksterlige i Vivestad og Fon, noget
mindre væksterlige i Ramnes paa syeniten. Det er gran med
furu og med birk og or, som udgjør bestanden. Der er frodig
lovvegetation i lierne paa porfyren. Af løvtræer er der foruden
birk og or, løn, ask, alm, asp, rogn, hassel, ek og bøk. Eken
vokser mest enkeltvis, men der er smaa ekelier ved Stusrød,
Oprann og Jonstang. I Vivestad er der lidet bok. I Fon er
der noget ved Skrikestad og Store Fon og videre i Ramnes
ved Solberg. Bøkeskogens areal kan maaske anslaaes til
0.5 km.2
Der sælges trælast, ca. 2000—3000 tylvter i Vivestad, ca.
1000 tylter fra Fon; ogsaa Ramnes sælger trælast.
Skogbestanden angives at være halvdelen gran, dernæst
kommer saa furu, birk, asp og or.
Der afhændes større salgslast samt noget smaatømmer. Salg
af ved er ogsaa af betydning.
Der kjøbes endel høvlede materialer for husebygning m. v.
Middelprisen i 1910 pr. favn ved var 13 kr. for birk, 10
kr. for furu og gran, 8 kr. for or.
T^. tylvt bygningstømmer var prisen 35 kr.
Skogen er gaaet mærkbart tilbage paa grund af udhugst.
Myrer. Der er flere myrer. Myr nord for Kjær er for
største delen opdyrket, myr øst for Sulutvet er 950 meter lang,
300 meter bred, myr ved Nordre Myre er ca. 560 meter lang og
222 meter bred, men vanskelig at tappe. Der er noget myr paa
sydsiden af Søndre Bergvatn, derhos noget ved Løn, dels dyrket og
dels udyrket. I Fon er derhos myr ved Rød, tildels i skog.
Saa er der mindre myrlændte strøg om tjern og bækker.
Der virkes ikke lidet torvstrø til egnens forbrug.
Paa Ramnessletten og Bjunesletten skal have været større
myrer som nu er ager og eng. Levninger af de store myrer er
der paa østsiden af Gulaas samt i den østlige del af Bjunesletten,
hvorhos der gaar en lang myrstrækning fra Ramnessletten til
Arendal. Disse tre myrer er bløde og paa mange steder ofte
nfarbare. Torv til brænde m. m. tages paa myren i Ramnes
(øst for Gulaas) samt ved den sydligste ende af den lange myr
fra Ramnessletten. Her er oplags- og tørreskur for torven.
Skjeggerødmyr ved gaarden Skjeggerod i Ramnes har et areal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
