Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RAMNES HERREI).
401
af 2 187 ar. Mægtighedeu er forskjellig, 4.4 til 5.0 meter, 2.5 til
3.0 m., 5.6 til 7 m., og myrens beskaffenhed er ogsaa meget
forskjellig. Under myren er delvis blødt ler.
Endel kan grøftes og vilde give agerjord.
Øverst er dele af myren en temmelig ren niostorv; dybere
er en noget, fortorvet masse.
Mostorvlaget er vel skikket til torvstrø. Det underliggende
lag kunde benyttes til torvmuld, maaske ogsaa til brændtorv,
men vil ikke give stiktorv.
Dele af myren er frugtbar; ved fosfatgjødning vokser havre
og græs frodig.
I nærheden af overfladen staar mange, tildels store
fururod-stubber; i storre dybde, ca. 1 meter, opgraves ekestubber. Myrens
høide over havet er ca. 80 meter.
Præstmyr eller Ramnesmyr har tidligere tilhørt Ramnes
præstegaard, men er nu frasolgt; den omgives af dyrket lerfiade, som
strækker sig under myren. Arealet er 1 593 ar.
Dybden er indtil 4.5 m., høide o. h. 25 m. Der er mose
til en dybde af 2—3 m.
Grøftning lige til bunden er let. Myren er skikket til
torvstrø. Myren ligger i udkanten af en stor, flad bygd, hvor
myrjord til gjødselblanding bør anvendes. I bygder med meget stiv
lerjord som Ramnes vil rigeligt torvstrø kunne anvendes med
fordel.
Bjunemyr ligger paa den store lerfiade, som danner bunden
af hoveddalføret i Ramnes og tilhører gaarden Bjune eller Bjugn.
Større strøg af myrens omkreds er dyrkede. Her er
foregaaet en betydelig myrdyrkning.
Myrens areal er 4 237 ar, høide o. h. 18 meter.
Over midtpartiet vokser hvidmosen meget frodig, og der er
over græsmyrlaget et 0.2—0.3 meter tykt moslag.
De til dyrkning bedst skikkede strøg af myren er optaget;
den gjenliggende del er ikke let at bringe under kultur. Til
brændtorv egner myren sig ikke videre godt.
I herredet virkes torvstrø til bygdens brug.
Jagt. Der jages hare, aarfugl og tiur, der er ikke saa
lidet storfugl, videre er der ræv og lidt elg, oter og sjelden maar.
Industrielle anlæg. Der er mange mindre sage, i
Vivestad 10 sage. Ogsaa i Fon og Ramnes er der flere sage.
Paa-Fossan er en trævarefabrik for skafter, river og vaskemaskiner,
og der er tillige et frørenseri.
Handelssteder er Klop og Holtung.
26 — Jarlsberg og Larvik amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
