- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
409

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

RAMNES HERREI).

409

ager og dyrket eng, 3 maal have med 60 frugttræer, 20 maal
naturlig eng paa indmark og 500 maal havn og skogmark.

Viken, gammelt navn Vikin, bestemt form af vik, som her
maa være brugt enten om en beining i elveløbet eller maaske
om en indbugtning i høidedrag. Gaards-nr. 165, brugs-nr. 1, af
skyld 11.82 mark, bruges sammen med gaards nr. 150,
brugs-nr. 3, af skyld 0.31 mark. Husdyr: 4 heste, 20 storfæ, 1 svin,
5 kaniner og 45 høns.

Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 : 320 maal
ager og dyrket eng, 1.5 maal have og 200 maal havn og skogmark.

Fossan, nordre, gammelt navn Forsar, flertal af fors, fos.
Gaards-nr. 169, brugs-nr. 1, af skyld 13.00 mark, har 1
husmandsplads og 4 bortforpagtede parceller. Den dyrkede jord anvendtes
saaledes: 9 maal hvede, 2 maal rug, 3 maal byg, 2.5 maal
poteter, 1 maal turnips, 12 maal grønfoder, 65.5 maal kunstig
eng og 0.5 maal have. Husdyr: 5 heste, 24 storfæ og 11 høns.

Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 95.5 maal
dyrket jord og 300 maal skogmark.

Gamle gaard navne i Ramnes herred:

Gunnildstad, gammelt navn Gvnnhildarstaöir, af kvindenavnet
Gunnild, Gunnhildr.

Hefte, gammelt navn Hetta, hætte, ogsaa et slags kappe ; her vel i
førstnævnte betydning. Navnet antages at være givet efter
sammenligning af jordveiens form med klædningsstykker.

Kongslund kaldes Lunn, gammelt navn Lundrinn, lunden.
Rammensætningen med Kongs- betegner, at stedet engang har hort
til kongens gods.

Langemyr, gammelt navn Langamyrr, den lange myr.

Venaas, søndre og nordre, gammelt navn Vindss,
sammensætning af vin og Ass.

Teigen, nedre, gammelt navn Teigr.

Præst-Horn maa enten have hort under Præstegaarden eller
været en præsts eiendom.

Hundestuen betegner maaske et sted, hvor man har holdt
mange hunde.

Freste, nordre, gammelt navn Froysteigr. Iste led i dette navn
maa være genitiv af gudenavnet Frøyr, og den rimeligste maade,
hvorpaa dette kan forklares, maa være, at gaarden oprindelig har
været et til et tempel for guden hørende jordstykke, teigr.

Kløv, gammelt navn Klof, i betydning af kløft.

Linnestad, søndre og nordre, kan være sammensat med et
mandsnavn Ltni eller et kvindenavn Lina. Men det kan dog
mulig have en anden oprindelse. Medens de større kongesagaer
angiver, at det første slag paa Re (mellem Erling Skakke og jarlen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0435.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free