Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HA MN KS HERRGI).
411
Hei an, nordre, mellem og søndre, gammelt navn Heidar, flertal
af heidr, hei; ligger paa en flade.
Hole, vestre og østre, med Kloppedal, gamle navne Holar,
flertal af holl, isoleret, helst rundagtig høide, Klappar dalr,
sammensat med genitiv af klçpp.
Reine, nordre og søndre, gammelt navn Reinar, flertal af rein,
rein, græskant.
Førum, gammelt navn Fureimr. Er vel en sammensætning
af fura, furu, med heimr.
Indlaget, gammelt navn Innlag, jord indlagt til dyrkning.
Toen, To, græsplet, grønning mellem klipper og krat.
Klepper aas, gammelt navn Klepparåss, af kleppr, klump, brugt
om fjeldknatter, sammensat med dss.
Sijorden. 1ste led er maaske adjektiv sid, sidr, i betydningen:
lavtliggende, sumpig.
Himberg, gammelt navn Heimberg. Betydningen synes at være:
det nærmere bjerg, fra det steds eller den bygds standpunkt,
hvorfra navnet er givet.
Spishole. Navnet kan neppe forklares med nogen sikkerhed.
Sidste led er vistnok hola, hulning, fordybning. Det ligger
nærmest i 1ste led at søge genitiv af et dyrenavn (sammenlign
Revsholoen i Søndre Fron, Røvsholo i Søndre Aurdal, sammensat
med re/r, ræv). Der kunde tænkes paa fuglenavnet spcetr,
træ-pikker, i dialekterne spetta, men tildels spett. S. Bugge tænker sig,
at et saadant ord, spætshola, kan have været brugt som fællesord
spøgende i overført betydning om en uanseelig bolig i skogen for
en tømmerhugger. Betydningen skulde da være et hul i et træ
som bolig for en træpikker.
Oserød, gammelt navn AsuruÖ, af kvindenavnet Åsa.
Skalleberge er forklaret som oprindelig Skardaberg. 1 ste led vilde
isaafald være enten adjektivet skarÖr, formindsket, beskadiget, eller
genitiv flertal af skarö, skar, og navnets betydning vistnok i begge
tilfælde: et bjerg med skar. Navnet kan dog være en sideform
til det nu paa Østlandet brugte ord skalberg.
Gulsrød, gammelt navn Guöulfsruö, af mandsnavn Guöulfr.
Kamfjord kan være Kambafjçll. 1ste led isaafald kambr, kam,
i gaardnavne overalt efter ordets anvendelse om takkede fjelde
og høiderygge. Navnet kan maaske finde auvendelse paa
Kam-fjordhøiden. At mærke er overgangen af fjçll, flertal af fjall, til
-fjol med langt, lukket o og «tykt» 1, som om sidste led var -fjord,
fjprör.
Aslakrød, gammelt navn Aslaksruö, af mandsnavnet Aslak, Aslakr.
Aas, gammelt navn viss, aasen.
Raannerød, gammel navn Ranarud, af mandsnavn Rani.
Haug, gammelt navn Haugr, haug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
