Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STOKKE HERRED.
465
skyld 7.01 mark, har 1 husmandsplads og 1 bortforpagtet parcel.
Den dyrkede jord anvendtes saaledes: 7 maal hvede, 25 maal
rug, 2 maal byg, 75 maal havre, 18 maal poteter, 25 maal
turnips, 16 maal grønfoder, 32 maal andre vækster, 194 maal
kunstig eng, 2.5 maal have, hvori 50 frugttræer. Husdyr: 5
heste, 46 storfæ, 10 svin, 10 kaniner, 40 høns og 8 ænder.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 396.5 maal
dyrket jord, 450 maal havn og skogmark.
Melsom, gaard med mølle, sag og frørenseri, har maaske
gammelt navn Mæliseimr eller Meliseimr. Efter ældre former kan
det tænkes, at Mcelis- er genitiv af et fjorduavn paa -ir, og at
dette er det oprindelige navn paa den til gaarden indgaaende
vik af Tønsbergfjorden, som danner den bekjendte havn
Melsomvik. Hellquist antager dette fjordnavn for at være det samme
navn som det bekjendte svenske indsjønavn Mälaren, skrevet
Mælir ca. 1350. Han antager, at begge navne er afledede af det
ord med betydningen -«sandbanke», som i oldnorsk heder melr.
Isaafald bliver vikens gamle navn Melir. Dette er imidlertid
usikkert. Et fjordnavn Melir kunde maaske være dannet af
mpl, genitiv malar, banke af smaasten, især langs en strandbred.
S. Bugge mener, at dette fjordnavn, som af Hellquist
antaget, er samme na.vn som Mælir, det gamle navn paa Mälaren;
men det er meget tvilsomt, hvoraf disse navne er afledede. Den
gamle form Mælir kunde mulig betyde «Thingfjorden», o: den
fjord, som fører ind til thingsted, et forsamlingssted.
Stamrae-ordet er da oldnorsk mål i betydning «forsamlingssted. For
Mælir som navn paa Mälaren passer tydningen «fjord, som fører
ind til et forsamlingssted» ; thi den gamle handelsstad Birka laa
paa Björköen i Mälaren. Men ogsaa paa navnet for
Melsom-viken synes denne tydning at passe. Gaarden Melsom har i
nyere tid været den betydeligste gaard i fogderiet næst Jarlsberg.
Den har havn. I gaardens skog har der fra gammel tid af
været en kreds af opreiste stene, og selv om denne ikke, som
man har ment, har været et thingsted, godtgjør den ialfald, at
gaarden har havt betydning i oldtiden. Dens beliggenhed ved
fjorden synes ogsaa at gjøre dens grund eller et sted tæt ved
den egnet til thingsted. Gaards-nr. 13, brugs-nr. I, af skyld
100.26 mark, bruges sammen med gaards-nr. 14, brugs-nr. 1 og 2,
Vadum og Tjeldvang, af skyld 4.36 mark; den har 5 husmandspladse
og 2 bortforpagtede parceller. Den dyrkede jord anvendtes
saaledes : 50 maal hvede, 50 maal rug, 240 maal havre, 60 maal
poteter, 20 maal turnips, 2 maal kaalrabi, 13 maal grønfoder. 320
maal kunstig eng, 50 maal brak og 7 maal have. Husdyr: 14
heste, 75 storfæ, 3 svin, 40 høns, 8 ænder og 14 kalkuner.
Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 812 maal
30 — Jarlsberg og Larvik amt III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
