Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.’486
JARLSBERG OG LARVIK AMT.
Slagenstangen og er taalelig skogrig. Den sydlige halvø mellem
Kristianiafjorden og Trælen kaldes By tangen.
Husø, som er en syenitø, og Torgerso, en porfyrø, er beboede.
Geologi. Porfyr er den raadende bergart i dette herred;
den er saaledes det faste fjeld overalt i Slagen anneks undtagen
paa Husøen, hvor det er augitsyenit, og ligesaa danner porfyren
undergrunden overalt i hovedsognet undtagen over en del af
landet paa grændsen mod Ramnes og Undrumsdal, hvor
kvarts-furende syenit fra Ramnes kommer ind og danner nogle aaser som
Umdrumsaas og Kjærhøiden; ligesaa kommer augitsyenit fra
Stokke ind i herredets sydvestlige del, vestenfor Tønsbergfjorden.
Porfyren danner i dette herred ikke meget høit land, men
optræder i mindre aaser, af og til med noksaa bratte styrtninger.
Der, hvor ikke porfyren er overdækket af ler eller sand, er den
næsten altid skogbevokset.
Paa strækningen fra Kjær, paa grændsen mod Borre, og over
Nkibrek, Barkaaker, Fyldpaa og videre mod sydvest indtil
grændsen mod Stokke optræder raet med en undergrund af stene med
sand og aur og sand. Dette ra har ved Kjær ovenfor
Aasgaardstrand en hoide af 82 m., ved Jarteig 90 m. Saa sænker
det sig atter, der hvor Jarlsbergbanen gaar igjennem raet ved
Barkaaker; Barkaaker station ligger 47 m. o. h. Ved Gulli er
høiden 50 m., ved Nauen 35 m., ved Fyldpaa 34; herfra
sænker dets høide sig over Aas ned mod Aulielven, der paa det
sted, hvor den gjennembryder raet, kun ligger i liden høide over
havet. Senere begynder raet igjen med sten cg sand under
gaarden Lasken og naar paa grændsen mod Stokke nær Brensrød
en høide af 50 m. o. h.
Raet hæver sig paa lange strækninger over det indenfor og
udenfor liggende lerterræn, og den gamle landevei følger med
stor regelmæssighed ryggen gjennem hele herredet.
Ler har stor udbredelse i Sem herred, og dette er aarsagen
til, at dette herred procentvis har det største areal af dyrket
land af alle herreder i landet.
Store lersletter ligger i hovedsognet fra foden af raet
omkring Sem kirke og ligesaa paa raets indre side paa begge sider
af Linnest adelven og Mærkedamselven, der forener sig til Aulielven,
og disse lerfelter strækker sig paa raets nordøstre side, afbrudt
af syenitaaserne paa Ramnes grændse og af porfvraaserne paa
grændsen mod Undrumsdal. I Slagen anneks har ler ogsaa stor
udbredelse, men her ligger alt ler paa udsiden eller sydostsiden
af raet, idet dette danner grændsen mellem Slagen anneks og
Sem hovedsogn indtil Rakkaas. Ler har stor udbredelse omkring
Slagen kirke, men er afbrudt af skogbevoksede porfyraaser. 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
