- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
492

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’492

JARLSBERG OG LARVIK AMT.

Ysterierne, hvoraf det ene benyttede damp som drivkraft,
sysselsatte 2 mænd og 5 kvinder.

Skog. Skogene er som oftest væksterlige, men ogsaa som
oftest sterkt medtagne. Der er dog endnu adskillig god skog i
Ostre Slagen, hvor væksterligheden er udmærket. Porfyr er for
det meste undergrunden for skogen, dog er der paa mange steder
sand med stene og glacialt aur langs porfyraaserne. Syeniten mod
grændsen af Ramnes synes ikke at være saa god undergrund for
skogen som porfyren.

Gran med furu er de almindelige træer; paa de lavere
strækninger ned mod jorderne vokser der ofte frodig løvskog. Denne
bestaar af birk, or, ask, løn, alm, lind, bok og ek. Ek
forekommer i ikke ringe mængde ved Jarlsberg hovedgaard, videre
ved Mellem Eik og Mellem Fadum. Bøkeskog vokser paa raet
ved Skibrek. Storreisen af bøkeskogen i herredet kan anslaaes
til 200 maal.

Jarlsberg er en meget betydelig skoggaard. Derhos er der
mange gaarde, som har nogle hundrede maal skog.

Til gaarden Berg hører temmelig betydelig skog, hvoriblandt
nogen ekeskog.

I Slagen herred er der flere steder pragtfulde eketræer og
tildels ekelunde, saaledes omkring Slagen præstegaard.

Under Jarlsberg gaard har eken saa stor udbredelse, at den
kan kaldes ekeskog.

Skogbestanden angives at være 6/io gran, 2/io furu, Vio birk
og Vio ask, or og ek.

Der sælges en del større last og smaatørumer, desuden
brændeved.

Stenkul og koks bruges meget som brændsel.

Middelprisen i 1910 pr. favn ved var 15 kr. for birk og 13 kr.
for gran, furu og or. Bygningstømmer betaltes med 16 kr. pr. tylvt.

Skogen er gaaet noget frem i tæthed og væksterlighed, men
tilbage i dimensioner.

Skogskjøtselen gaar fremad.

Myrer. Akersmyr i Stokke og Sem herreder ligger ved
nordre ende af Akersvatn og naar derfra henimod Sem
jernbanestation. Mod vest ligger den ind til det store ra. Over dens
vestlige del gaar jernbanelinjen.

Myrens areal er 7 285 ar; deraf udgjør den mod Akersvatn
liggende lavere, smale strækning 875 ar.

Dybden er 3.0—4.5 m.

Myrens høieste del mod nord ligger 5 m. over Akersvatn,
og dybden der er omkring 4 m. Myren kan folgelig til nød

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0518.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free