- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
500

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’500

JARLSBERG OG LARVIK AMT.

28 maal havre, 2.5 maal poteter, 7 maal turnips, 212 maal
kunstig eng og 1 maal have. Husdyr: 3 heste, 10 storfæ og 40
hons.

Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 261 maal
dyrket jord og 200 maal havn og skogmark.

Tveitan, gammelt navn kveitar, flertal af pveit, græsplet i
skog. Gaards-nr. 37, brugs-ur. 1, af skyld 13.73 mark. Husdyr:
2 heste, 9 storfæ, 3 svin og 21 høns.

Gaardens areal er efter jordbrugstællingeu i 1907 260 maal
ager og dyrket eng, 4 maal have og 425 maal havn og
skogmark.

Hesby, nedre, gammelt navn Hestbi/r, hestgaarden, gaards-nr.
40, brugs-nr. 1, af skyld 22.38 mark. Den dyrkede jord
anvendtes saaledes: 8 maal hvede, 12 maal rug, 40 maal havre, 7
maal poteter, 10 maal turnips. 252 maal kunstig eng og 4 maal
have med 50 frugttræer. Husdyr: 3 heste, 20 storfæ, 4 svin
og 35 høns.

Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 333 maal
dyrket jord og 400 maal havn og skogmark.

Askehaug, gammelt navn Qskuhaugr, askedyngen. Det er ikke
klart, i hvilken mening ordet er blevet gaardnavn. Ved gaardene
dannedes der i fortiden, da der fyredes paa aaben arne, dynger
af den udbaarne aske. Skulde man tildels have fort disse
askedynger ud paa jorderne for siden at sprede dem til gjødning, og
en saaledes paa et jorde oplagt askedynge have givet ophav til
stedsnavnet? Gaards-nr. 41, brugs-nr. 1, af skyld 18.08 mark.
Den dyrkede jord anvendtes saaledes: 15 maal hvede, 30 maal
rug, S maal byg, 42 maal havre, 2 maal erter, 10 maal poteter,
10 maal turnips, 10 maal gronfoder, 223 maal kunstig eng og 2
maal have. Husdyr: 3 heste, 23 storfæ, 20 svin og 10 hons.

Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 352 maal
dyrket jord og 250 maal havn og skogmark.

Tem. Man kan ikke vide, om det i gammel tid har havt
T- eller t>-. Hvis det har været skrevet med T-, er det vel et
oprindelig Tdeimr, sammensætning af heimr med tå, vei, aaben
plads (hvoraf bl. a. «fortog» forklares). Tdeimr vilde vistnok være
blevet sammendraget til Tæmr, med nuværende udtale Tærnm.
Hvis navnet har havt P- i fremlyden, syn’es det at maatte komme
af J>d, sneløs og ufrossen jord, og at betegne et sted, hvor sneen
ikke pleiede at ligge længe. Gaards-nr. 42, brugs-nr. 1, af skyld
17.44 mark. Den dyrkede jord anvendtes saaledes: 6 maal
hvede, 8 maal rug, 6 maal byg, 60 maal havre, 4 maal poteter,
8.5 maal turnips, 8 maal grønfoder, 264 maal kunstig eng og
2.5 maal have. Husdyr: 6 heste. 23 storfæ, 3 faar, 11 svin og
20 høns.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free