Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NØTTER!) HERRED.
«gjærdet. grændsen». Gaarden ligger ved en bæk, som gaar til
Aulielven.
Nauen kommer maaske af knauÖr, beslægtet med knütr, knude
om bergknolde. Stedet ligger paa raet, hvis høide her er 35 m.
medens det ved det lidt nordligere liggende Gulli har en høide
af 50 m.
Aas, nordre og søndre, gammelt navn Æss, aasen, ligger
paa raet.
Aaleborgen, gammelt navn Alaborg; formodentlig maa en i
nærheden værende «bygdeborg» antages at ligge til grund for
navnet. Nogen sikker forklaring af Iste led er der ikke; muligt,
at «borgen» kunde være kaldt efter byen Aalborg i Danmark,
der nævnes som bestaaende allerede i lite aarhundrede af
Adam af Bremen, og som allerede tidlig havde megen
forbindelse med Norge. Iste led kunde være all, der brugtes ligesom
nu om en dyb rende i vand, om en i farve afstikkende stribe
langs ryggen af dyr. Gaarden ligger ved en mindre høide;
men der kjendes intet til nogen gammel «borg».
Domsengen, gammelt navn Daumseng, betydningen af Iste led
er tvilsom.
Fresti, søndre, gammelt navn Frøijsteigr; første led antages
at være gudenavnet Frøyr (se Nordre Freste i Ramnes).
Kjær, vestre, gammelt navn Kjarr, krat.
Vermeli, gammelt navn Vermuliö; navnet antages at være
sammensat meel elvenavnet Verma, som endnu er bevaret i Verma
i Grytten og i Soknedalen (i Guldalen) og findes i flere gaardnavne.
Verma er ligesom Varma afledet af varmr, varm, og begge navne
sigter vel til, at vandet holder sig mere frost- og isfrit end
almindelig. Gaarden ligger ved Aulielvens nordre hovedarm. I
sammensætning med llö kunde dog Verma mulig være fællesordet
verma, der betyder: kilde, opkomme, som ikke fryser til om
vinteren.
Panne, gammelt navn Panna. Synes at maatte være panna,
pande, stor kjedel. Anledningen til navnet kjendes ikke.
Skollerød, gammelt navn maaske SkollaruÖ. Skolli er i
oldnorsk navn paa ræven og tindes oftere brugt som mandstilnavn.
Fra denne sidste anvendelse skriver maaske gaardnavnet si»;.
O O
Smedsrød, gammelt navn Smidsruö, sammensat med det gamle,
først i de seneste aarhundreder i Norge aflagte mandsnavn Smed
(SmiÖr).
Tollerød, gammelt navn Tollaruö, af et mandsnavn Tolli,
rimeligvis kjæleform af borlexfr, eller mulig direkte af
sidstnævnte navn.
Taranrød, gammelt navn Pörunnarruö, af kvindenavn fiurunn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
