- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
511

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SEM HEMMED.

Skotte, gammelt navn Skotta, tindes som gaardnavn hist og
her Betydningen er usikker.

Røsland, gammelt navn Røysaland, sammensat med genitiv
af røysar, stenrøs.

Sanderød, gammelt navn Sandarud. Iste led er genitiv flertal
af sandr, sand.

Jareteigen, søndre og nordre, gammelt navn Jaöarteigr,
sammensætning af teigr med jadarr, kant, rand. Gaarden ligger oppe
paa raet mellem hovedveien og raets indre skraaning.

Huseklep. gammelt navn Husakleppr, sammensat med kleppr,
her vistnok brugt om en fjeldknat. Iste led henpeger her, som
i mange andre navne paa, at stedet har været beboet.

Tangsrød har tidligere hort sammen med Tangsrød i Borre.

Gidlerød, gammelt navn Gullarud, af mandsnavnet Gulli.

Lestestad, gammelt navn Leistastadir. Iste led kunde komme
af le is tr, der i oldnorsk, ligesom endnu i folkesproget, brugtes i
betydning af sok, strømpefod. De heste af disse navne sees at
have betegnet høider, maaske brugt i navne paa saadanne efter
deres lighed med en menneskelig fod. «Læsten» findes virkelig
endnu som fjeldnavn paa et par steder. Forklaringen af leistr er
maaske mulig ved dette navn.

Skibrek, vel oprindelig Skeidbrekka eller Skeidibrekka. Navnet
bliver det samme som Xkeibrok i Vanse, i middelalderen skrives
Skeidbrekka. Skeid og skeid i betyder bane; her sigtes vel til raet,
paa hvilket gaarden ligger.

Høiføt, maaske oprindelig Høyjit, af høi, hø, og ßt, frodig
græsmark, især ved sjø eller elv.

Langerøel, gammelt navn Langarud, den lange rydning.

Rakkaas, nordre og søndre. Navnets gamle form er maaske
Rakknss. Ved 1ste led kan man tænke paa rakki, hund. Hvis
formen Raki’iss er den rigtige, kan 1ste led være rakr, lige, ret,
eller rak, hvad der ligger løst tilbage, efterat høet er samlet i
bundter, og som da maa sammenrages.

Stuverød, gammelt navn Stüfarud, af oldnorsk stii.tr.
rodstubbe.

Bruserød, gammelt navn Brusarud, af mandsnavnet Brusi.

Lofs-Eik, gammelt navn Lopts-Eik, af eik, trænavnet. Man’
skulde nærmest tro, at betegnelsen af gaarden som Lopts-Eik
har sin forklaring i, at denne part af den oprindelige gaard Eik
er kaldt efter en eier af navnet Loptr. Efter den ene af de ældste
former synes det dog muligt, at Lopts-Eik er et kortere udtryk for
Loptsgardr i Eik, og Loptsgardr er vistnok som gaardnavn
sammensat med fællesordet lopt, bygning paa to stokværk, ikke med
mandsnavnet Loptr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free