- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
554

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

.’554

JARLSBERG OG LARVIK AMT.

fra nord til syd, og det er ogsaa hovedretningen af de fleste
sunde, og øerne spidser sig i regelen til mod nord og mod syd.

Af øerne i Tønsbergfjorden naar den største, Hudø, en høide
over havet af 33 m.

Øerne paa østsiden af Tjømø, mellem Tjømø og
Kristiania-fjorden, ordner sig i det hele i rækker med retning fra nord til
syd og skilte ved sund, der gaar i samme retning. Nærmest
Tjømø, adskilt fra denne ø ved Hyssesund, ligger Brøtsø, den
vestligste del af Vasaerland og Uleholmen. En østligere række er Bure,
Froungen, Vaskalven, den østlige del af Vasserland og Kløvningen.
Saa folger længer østlig rækken Reieren, Mostenen, Ildværket og
Tandøen, Sandø, skilt fra Vasserland ved Sandøsund. Den
østligste række er mindre regelmæssig. Det er Leiestenen, Vestre og
Østre Bustenen, Store Ferder, Hoftøen, Knappen, Langøen og Lille
Færder.

Store Færder naar 58 m. o. h., Lille Færder fyrlygte ligger
47 m. o. h.

Arealet er fordelt saaledes, at kun 0.2 km.2 ligger over
200 fod:

Mellem 0—200 fod ( 0— 63 m.) 37.2
— 200—500 « (63—157 » ) 0.2

37.4

Geologi. Saavel paa hovedøen som paa de andre mindre
øer i dette herred er augitsyenit den raadende bergart.
Tilrundede syenitknauser af ringe høide og i regelen med
længdeudstrækning i nordsydlig retning stikker saare hyppig op, særdeles ofte
med pragtfulde skuringsstriber efter is. Syeniten er enten nøgen
eller skogbevokset. Især dens grovkornede varieteter forvitrer i
enkelte partier til et grus, som benyttes til veifyld. De mindre
øer og den sydlige del af hovedøen er mest nøgen, og veiret
her er ofte haardt.

Ler overleiret af sand udgjør vistnok jordsmonnet over den
største del af den dyrkede undergrund i Tjømø herred.
Rigtignok er sand den almindelige undergrund, men ler træffes
ofte i ringe dybde. Ved Ormelet lindes skjælholdigt ler under
en meter mægtig sand og sandholdigt ler. Dette ler bruser for
syrer, ei alene, hvor skjælbrokker kan sees i samme, men ogsaa
jevnt i massen. Ler træffes vistnok som regel under sanden i de
større forsænkninger, om det ikke træffes i plogdybde. Dette
sidste er tilfælde ved Kraakere, Engø og Kolebæk.

I den sydlige del af Tjømø, ligesom paa de til herredet
hørende øer, er skarp sand den almindelige undergrund.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free