Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
576
JARLSBERG ()(; LARVIK AMT
Sandeherred har i den nordvestlige del aaser af syenit, længer
mod sydøst fra Fevang mod sydvest gaar raet tversigjennem
herredet ; s3’døstlig for dette ligger herredets frugtbareste strøg, og
herredet har endelig to lange mod sydøst gaaende halvøer,
Vest er øen og Øster øen.
1 den nordvestlige del af herredet paa grændsen mod Stokke
og Andebu er der sammenhængende skogbevoksede syenitaaser,
hvilke efterhaanden sænker sig sydover. Høider her er
syenit-aaserne Røveren, 91 m. høi, nær Gogsjø. Vakaas, 129 m., vest for
Fevang samt Svinesans, 110 m.
Geologi. Det faste fjeld i Sandeherred bestaar
udelukkende af augitsyenit, men denne er over store
strækninger dækket af yngre glaciale masser, moræner, bestaaende
af aur og sand med stene, ligesom ler og sand dækker store
strækninger.
Syeniten kommer paa mange strækninger frem i dagen i
form af knauser og aaser, og i herredets nordvestlige del
omkring Gogsjø ligesom i herredets sydvestlige del, paa
halvøerne mellem Tønsbergfjorden og Mefjorden, mellem denne
fjord og Sandefjorden er syeniten raadende næsten overalt,
skogdækket eller nøgen, ligesaa over et belte paa Sandefjordens
vestside.
Knauserne eller aaserne er i regelen tilrundede og hyppig
bedækkede med friktionsstriber. Derhos stikker det faste fjeld,
augitsyeniten, op paa mange steder inden det af ler og sand
bedækkede felt, og viser da, næsten altid, naar den er nøgen,
den eiendommelige tilrundede form. Aaserne og de tilrundede
smaafjelde har som regel sin længdeudstrækning i nord-sydlig
retning, med sin svagt skraanende stødside mod nord og den
bratte side, læsiden, mod syd, og denne form gjenfinder man
paa øerne i fjordene, ligesom fjordene selv har sin
længderetning imod syd eller imod syd til øst. I den indre del af
herredet, hvor syeniten som regel er skogdækket, er denne form
mindre paafaldende.
Store strækninger af herredet er dækket af raet og af ler.
Ler har saaledes stor udbredelse i Sandeherred og danner
underlaget for den meste og bedst dyrkede jord i herredet. Det
her optrædende ler er i regelen graat og brunt, sjeldnere blaat,
bruser i regelen ikke for syrer.
Raet gaar fra Fevang ved grændsen mod Stokke mod
sydvest til grændsen mod Tjølling og Hedrum. Det optræder her
som en høiere, hvælvet ryg, bestaaende af sand og aur, dog hyppig
ogsaa med store stene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
