Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
JARLSBERG ()(; LARVIK AMT
Østenfor Hellesø kan ankres i 9 m. vand. Søndenfra kan
man ikke gaa ind med mere end 5 m. dybgaaende fartøier.
Ved at holde ind nordenom Benseskjærene og søndenom
Vasholmerne kan ankres i 8 m. vand paa Sørbyfloa eller
Skogso-flakket.
Vestenfor Nordre Tredelene kan smaafartøier ankre i 8 m.
vand og løbe ind baade sonden- og nordenom disse.
Indenfor Trangsholm er ankergrund med ca. 19 m. vand
overalt i Sandefjorden.
I Tallakshavn kan ankres paa forskjellige steder. Den af
smaafartøier mest søgte ankerplads er i det smale sund mellem
Havneholm og Lakseholm, hvor der er 2 m. vand. Midt mellem
sydpynten af Lakseholm og Trnbbelodden ligger en grund boe.
Vil man seile ud igjen nordover, holder man langs østsiden af
Havneholmen og skjæret nordenfor denne, mellem dette og det
lille skjær Rubaa vestenfor nordpynten af Snipa. Man kan ogsaa
ankre i den nordvestre bugt søndenfor Eiernskjæret i 6 m. vand.
I indløbet er fra (i —10 tn.
Der kan gaa betydelig rulling ind paa denne havn ved sydlig
og sydvestlig vind og sjø.
Jordsmonnet. Lerholdig muld og sandblandet lerholdig
muld med en ringe vekslende kalkgehalt danner jordsmonnet i
de frugtbareste dele af Sandeherred.
Saadan jordbund optræder paa begge sider af raet, men med
størst udbredelse paa raets sydside, og den fortsætter med
muld-holdigt sandholdigt ler i den nordlige del af Vestero og Østerø,
men afløses som før nævnt af skarp sand i den sydlige del af
disse halvøer, paa hvilke det dyrkbare areal i det hele ikke er
betydeligt.
Ogsaa de dj’rkbare partier mellem syenitaaserne omkring
Gogsjø har muldholdigt ler i jordbunden.
Den lerholdige, delvis og hyppig med sand blandede
muldjord i Sandeherred giver i det hele et for græsdyrkning skikket
land, godt kløverland; af gjødningsstoffe tiltrænges fosforsyre,
hvorfor thouiast’osfat er anvendt med særdeles tilfredsstillende
udbytte paa de egentlige lergaarde. Af kornsorter trives paa leret
byg og havre, rugen mindre godt.
Paa nogle steder, som paa strækningen fra Virrik og sydover,
ligger leret nær dagen, saaledes at muldjorden hviler umiddelbart
paa leret, og her er udmærket græsland, naar der kommer
nogenlunde rigeligt regn før St. Hanstider. 1 torre aar sprækker leret,
da det ligger saa nær overfladen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
