Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SANDEHERREI) HERRED.
581
Paa raet er fler adskillig dyrkbar jord; den er paa sine steder
stenet, og der maa kjøres indtil 500 læs med sten ved rydningen
af 1 maal jord. Imidlertid giver dette ryddede land med
grovkornet, muldblandet sand ved hyppig gjødsling taalelig jord, naar
rydningen først er foretaget. Paa selve raet veksler skog af gran
og furu samt bøk med partier af dyrket land. Den nedenfor raet
liggende finere sand giver en mindre god bund end selve det
ryddede ra.
Jordbunden paa raet er, hvor det er dyrket, ofte
muldblandet grovkornet sand med underlag af grov brun eller rød
sand med aar og stene.
Den særdeles storkornede bergart angitsyenit, der danner
det faste fjeld i herredet, forvitrer tildels til et meget grovt,
væsentlig af feldspatstykker bestaaende grus, der falder istykker
for kilhakken og delvis benyttes til veifyld. Imidlertid er det
kun undtagelsesvis, at den ved forvitring af det faste fjeld
fremkomne jordbund danner underlaget for det dyrkbare
jordsmon. Dette er tilfældet paa dele af gaardene Virrik, Lystad,
Hystad og Bergan, og med mindre jordlapper, i regelen liggende
nær op under syenitknauserne. Dette grus er i forvitret
tilstand udmærket land for poteter, som trives ypperlig paa det,
men det er i ublandet tilstand ikke skikket for dyrkning af
andre vækster, da gruset let slipper vandet igjennem. Blandet
med muldjord er imidlertid syenitens grus et udmærket
jordsmon, som holder paa vandet, og som er tjenligt til dyrkning,
endog af havevækster. Jord af denne beskaffenhed, forvitret
syenit med muld, er imidlertid, som berørt, sjelden forekommende
i herredet.
Syeniten er i det hele skogland. Meget ofte er de øverste
dele af knauserne nøgne, dels fordi syeniten i og for sig ikke
forvitrer synderlig let, dels fordi den forvitrede overflade i
regelen gaar til ringe dybde, slipper vandet let igjennem,
skylles bort, saa at planterne dør af torke. Men hvor ikke
dette er tilfældet, er syeniten som regel skogbevokset, og den
er ingen daarlig skogbund. Aur og sand, der har samlet
sig i fordybningerne og dels er af fremmed oprindelse, dels
hidrører fra syenitens forvitring, giver god bund for gran,
furu og løvtræer og tildels til dyrkning. Nøgne er, som
nævnt, de øverste knauser af talrige syenitaaser, og
ligesaa er større strækninger af herredets to sydligt beliggende
halvøer nøgne; især paa de sydligste, nærmest havet liggende
dele af disse halvøer tager skogen af, og her er landet
temmelig nøgent.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
