Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SANDEHERliED HERRED.
Der var i 1910 intet meieri eller ysteri i Sandeherred.
Skogene i Sandeherred har adskillig udbredelse og
vækster-ligheden er meget god.
Det er syeniten, som giver den meste skogbund, og derhos
er der noget skog paa raet. Paa lerfelterne har skogen som
oftest maattet vige for dyrkningen. Det følger heraf, at de største
skogarealer findes der, hvor syeniten har størst udbredelse, det
vil sige i herredets nordvestlige del paa strækningen sydvestlig
og nordvestlig for raet og endelig paa de to halvøer. Derhos
forekommer talrige mindre skogpartier og lunde næsten overalt,
hvor syeniten stikker frem.
En del gaarde, især de som ligger paa lerfelterne, har
ikke tilstrækkelig skog, en del har skog til husbehov, en del
tilsalgs.
Granen er det hyppigst forekommende træ og dernæst
furuen. Derhos er der ikke lidet løvskog, birk, or, alm, rogn,
asp, noget ask paa øerne, endelig er her adskillig bøk og
lidt ek.
Om bøken kan bemærkes, at dens mest yndede voksested er
raet. Den vokser her frodig sammen med granen.
Den her optrædende sand, aur og kampesten synes at være
en for bøken særdeles tjenlig jordbund.
Her findes forholdsvis betydelige bøkeskoge ved Fevang,
Hotvet, Klinestad og ved Lasken og flere steder.
Udenfor raet forekommer ogsaa bøken, saaledes i kratskog
paa From og Unneberg. Den kan naa store dimensioner, og er
særdeles væksterlig, men bliver skaanselløst behandlet. Ved
kultur vilde det sikkerlig med forholdsvis liden møie være
muligt at faa store strækninger bevokset med frodig bøkeskog. Det
samlede areal af bøkeskog kan antages at nærme sig op imod
1 km.2
Af ek er her ikke meget; den optræder enkeltvis og i smaa
lier, saaledes ved Raastad.
Skogen angives at være 2/s gran og Vs furu og birk. Der
afhændes noget større salgslast og lidt smaatømmer. Der
sælges endel skurlast, men kjøbes høvlet last.
Noget brændeved sælges.
Middelprisen pr. favn ved var i 1910 15 kr. for birk, 13
kr. for furu og gran og 12 kr. for or.
En tylvt bygningstømmer betaltes med 24 kr.
Skogen er gaaet noget tilbage i dimensioner, men frem i
tæthed og væksterlighed.
Der saaes, plantes og grøftes endel, og hugsten udføres
forstandigere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
