Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T.JOLUNG HEKHKD.
Husdyrhold samt fjær fæ og bikuber i Tjølling herred:
1907. 1900. 1890.
Heste...... 484 430 350
Storfæ..... 2194 2 052 1 969
Faar...... 347 511 812
Gjeter..... 3 6 2
Svin...... 532 527 340
Kaniner.....214
Høns...... 7 184 6 862 3 774
Ænder..... 31 19 32
Gjæs...... 1 7
Kalkuner .... 1 1 3
Bikuber..... 146 88 52
Kjørene i Tjølling er dels rødkoller, dels stedegne; der har
været ayrshire og telemarkskvæg, men af dem er nu lidet igjen.
Rødkollerne udgjør nu maaske Vs.
I Tjølling er mærkbar fremgang i de kredse, som har
rødkoller, og der er enkelte besætninger med meget gode, velformede
og ensartede dyr med ikke ringe melkeevne.
Hestene er tildels gudbrandsdøler, dels blandede; der sælges
en del heste. Tjølling, Hedrum og Brunlanes har sammen kjøbt
en gudbrandsdalsk hingst for ti000 kr.
Der sælges livgriser og smaagriser.
Antallet af sauer er aftaget.
Der sælges en del husdyr og noget kjød og flesk. Salg af
heste, storfæ og svin er tiltaget lidt.
Melkeproduktionen er af megen betydning og tager til.
Melken sælges dels i Sandefjord, dels i Larvik.
Den gjennemsnitlige melkemængde om aaret pr. ko anslaaes
i 1910 til 2 500 liter.
I Tjølling er Tjølling landboforening og Torsøens landmandslag
for fællesindkjøb af kunstgjødning og kraftfoder.
Meierier og ysterier. Tjølling herred havde i 1910
intet ysteri, men 2 meierier. Ingen af dem eiedes af
melke-leverandørerne, et var kombineret med landhandleri. Deres værdi
anslaaes til 18 000 kr.
Der indveiedes i 1910 250 000 kg. melk, hvoraf størsteparten
solgtes som nysilet og skummet melk samt fløde.
Meierierne sysselsatte 5 mænd og 5 kvinder.
Skog. Tjølling herred er ikke af betydelig udstrækning, og
skogene har derfor heller ikke stor udbredelse. Imidlertid er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
