Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FREDRIKS VÆK X HERRED. 69
krigen lagde til der. Sikkerlig har fiskere og sjøfolk tidlig boet
her, da stedet ligger bekvemt til for fiskeri, og havnen er god
og let tilgjængelig. Oldfund bekræfter denne antagelse. For at
blive et tjenligt tilflugtssted for skibe i krigstider, blev her
allerede tidlig anlagt en skandse.
Det første anlæg af Staværn fort synes at skyldes Ulrik
Fredrik Gyldenløve.
Det heder i Deiehmans optegnelser i Meddelelser fra det
norske rigsarkiv» :
«Fredriksværn hed tilforn Staværn, en god havn. Da
Gyldenløve havde i Sverige ruineret en del jernværker, truede de
svenske med at ville ruinere hans jernværk igjen. Ffter freden,
og da kong Kristian V var i Norge, tillod han Gyldenløve
at lade bygge en liden skandse paa en holme, som kunde
beskytte havnen; gav hertil 800 rdlr. Folkene maatte arbeide for
intet.»
Da Kristian V i 1685 reiste i Norge og laa veirfast i
Fredriksværn, besaa han, heder det i beretningen om reisen,
overalt havnens og indlaabens tilstand, og hvor et eller flere
smaa forter til en flaades beskjærmelse, hvortil her bekvemmelig
plads fandtes, udi nødsfald indrettes kunde».
Paa en holme ved nordsiden af Staværnøen, den største af
øerne ved Fredriksværn, blev en fæstning eller citadellet anlagt.
Den første kommandant i 1689 var kaptein Jonas Hude, som
blev indsat af Gyldenløve. Befæstningerne blev i hans tid
betydeligt udvidede. Nye batterier anlagdes paa øerne.
Staværn regnes med blandt de fæstninger, Gyldenløve anlagde.
Denne skandse eller fæstning havde besætning, indtil
Fredriksværn værft blev anlagt i 1750, da den kom under dette. Den
kaldtes sædvanlig Staværn fort og laa der, hvor nu det
saakaldte citadel ligger. I 1 705 bestod den af et med stykporte
forsynet muret taarn med kanoner, og senere var der flere
batterier, Kongens og Gyldenløves batterier, omkring samme.
Fæstningen var besat i 1705 med 16 kanoner. Paa fastlandet
blev først efterat værftet var anlagt, opført batterier.
Tordenskjold søgte ofte under sine fægtninger ind til Staværn,
og paa Torkildsøen er der en flade med træplantning, der gaar
under navn af Tordenskjolds kirkegaard.
1 1712—1745 har bestykningen været 25 kanoner, mest
tolvpundinger; til disse var der 2 239 rundkugler, 260
stangkugler, 280 lænkekugler, 62 kardætsker, 427 rundskraa, 200
granater samt diverse kugler, som ikke passede til kanonerne
(noget som oftere var tilfældet ved fæstningerne), 74 eller 88
centner krudt. Besætningen var 30 mand infanteri samt 7 mand
artilleri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
