Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
644
JARLSBERG ()(; LARVIK AMT
Det lieder i en rapport af 1720 om Staværn, som var
flaadestation, at den havde vokset i krigsaarene 1710—20. Overlodsen
skriver : «Staværn er en udhavn og vorder meget søgt udi
krigstider. Ved denne havn er 11 lodser, og som skibe her tager lods
ind af fjorden, behoves 1 oldermand og 12 lodser.»
I aaret 1745 anføres følgende batterier og skj’ts: Kongens
batteri 9 kanoner, batteriet paa taarnet 4 kanoner, Prinsens
batteri 6 kanoner, Gyldenløves batteri 3 kanoner, Trippenhaldes
batteri 3 kanoner og Scharpenors batteri. Endnu i 1750 var der
ingen morterer.
Det store anlæg af Fredriksværn skede i Fredrik V’s tid.
Han besluttede at anlægge et skibsværft og fæstning
ligeoverfor den gamle befæstning i Staværn. I dette oieined kjøbtes
af grev Ferdinand Anthon Danneskjold-Laurvig grund til anlæg
af værftet.
Efter skjode af 22de juli 1750 kjøbtes for 1 620 rdlr.
gaarden Nordre Grevle i Tamira sogn og et stykke jord af gaarden
Torsrøds grund samt øer og holmer ved Staværn, saasom
Staværn-øen, Rokiiidholmen, Vadeholmen og Torkildsøen, 14 stykker
ringe til fortoining af skibe anbragtes. Endelig kjøbtes en del
grunde med S huse, hvilke blev nedrevne for at skaffe plads for
værftet.
1 1755 blev gaarden Auserød kjøbt. Senere, da værftet og
fæstningsværkerne udvidedes, kjøbtes ved kgl. resi. af 21de oktober
1791 nogle jordstykker fra grevskabet.
Fra 1750 blev alt her fornyet efter større maalestok.
Citadellet flk nye mure og bygninger, blandt andet taarnet og
kommandantboligen. Skandser byggedes paa Staværnoen. Risøen og
flere andre steder omkring havnen. En indelukket og god havn
ved Staværnøen söndenfor citadellet blev udbedret, idet øerne
norden- og østenfor den blev forbundne med Staværnøen, saa
den kun fik et eneste trangt, men tilstrækkelig dybt indlob
mellem Citadeløen og Torkildsøen. Nu er denne orlogshavn
tilgrundet og forladt og benyttes kun som vinterhavn for mindre
farkoster. Paa fastlandet blev værftet anlagt med volde, batterier
og løbegrave omkring, hvilke sidste kunde fyldes med vand.
Fredriksværn blev oplagssted for krigsflaaden, hvor der foretoges
nybygning og reparationer af krigsfartøier. ’ Sjømilitære af høiere
og lavere rang havde sit tilholdssted her; desuden havde en
afdeling infanteri af Telemarkens regiment sin station her.
Om befæstninger i Fredriksværn i ældre tid kan oplyses:
Fæstniugsarbeidet dreves i 1751 og senere med 150 ä 200
indkommanderede mand. Der meldtes i 1758, at arbeidet var
næsten færdigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
