Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
654
JARLSBERG ()(; LARVIK AMT
Kirketaarnet har spir og kongekronet flöi.
Altertavlen, Kristi korsfæstelse og himmelfart, er malet af
skildrer I. P. Lindegaard i Sandefjord.
Kongestolen bærer det dansk-norske vaaben under den norske
love med hellebarden. Over kongestolen er Karl Johans kronede
navneinitialer.
Derved at kongen havde kjobt grund i Fredriksværn af
grevskabet, blev en del af grevskabet unddraget fra dettes jurisdiktion.
Kirken i Fredriksværn og kal cisrettigheden til den tilhørte
kongen, medens Staværn laa under greven, dog blev der i 1793
truffet en overenskomst mellem det danske kancelli og grev
Ahlefeldt Laurvig, hvorefter strandstedet Staværn, ved indtrædende
vakanse i Brunlanes, skulde henlægges til garnisonskirken og
kaldsrettigheden være vekselvis hos kongen og greven.
Paa kirkegaarden ved kirken begravedes efter reglement af
26de mai 1764 marinens døde efter rangforordning.
General O. H. Schleppegrell, død 1808, fader til seierherren
i slaget ved Isted 1850, A. F. Schleppegrell, ligger begravet paa
Fredriksværn kirkegaard.
Paa kirkegaarden i Fredriksværn ligger ogsaa begravet digteren
Jonas Lie. Paa graven er en bautasten med broncerelief af Jo Visdal,
forestillende digteren og hans hustru, der ogsaa er begravet her.
Ved Fredriksværn toldstation er der
toldstationsbyu;-ning, opfort 1846.
Der en en bedding af sten og sand, af areal 112.9 m.s, og
længde 11.6 m.
Skoler. Det Norske sjokadetkorps, eller et institut til at
uddanne officerer for den norske sjoetat, blev oprettet ved
kongelig approberet reglement af 23de december 1816 (forandret ved
kgl. resi. af 23de oktober 1826 og 6te marts 1830) og sat i
virksomhed i 1817 med 1 kommandør, 3 officerer og 8 lærere.
Elevernes antal var oprindelig 30, men blev ved kgl. resi. af 16de
oktober 1833 indskrænket til 20.
Der var desuden tre skoler, det sjømilitære korps’s skole for
underofficerer og konstabler for matros- og artillerikompaniet og
marinens gutteskole for lærlinge i marinen, inddelt i tre klasser,
hver med 20 gutter.
Der var paa stedet en almueskole. Marinen havde et biliothek,
oprettet i 1K20, og en sjøkart- og instruinentsamling, oprettet i 1835.
Staværn og Fredriksværn havde i ældre tid forskjelligt
skole-og fattigvæsen. Staværn havde i 1830-aarene fast almueskole
med to lærere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
