- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
655

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FRED RI KS VÆR N H ERR ED.

655

Fredriksværn havde i 1910 1 skolekreds med 146
under-visningsberettigede born; der var 2 lærere og 2 lærerinder.
Der er en privat middelskole i Fredriksværn.

Hjemmehørende folkemængde i Fredriksværn herred :

1769 .......... 586

1801 ....................1092

1815..........1378

1825 ....................1635

1835 ....................1890

1845 ....................2214

1855 ....................1 174

1865 ....................1014

1875 ....................1 191

1890 ....................1 103

1900 ....................966

1910....................985

Folkemængden var i 1801 i Staværn 470 samt i
Fredriksværn 622; i 1835 havde Staværn 962 indbyggere i 109
beboede huse, med Fredriksværn tilsammen 1890 mennesker.

Fredriksværn havde i 1845 2 214 indbyggere, men da saa
værftet flyttedes, aftog, som det sees, folkemængden, saa der i
1900 var 966 indbyggere.

Staværn og Fredriksværn vedblev længe at have forskjellig
verdslig og geistlig øvrighed.

Staværn vedblev, som berørt, at udgjøre en del af Tanum
sogn i Hrunlanes præstegjeld, indtil Staværn i 1799, ifølge reskript
af 5te september 1794, henlagdes under Fredriksværn kirke; siden
har begge steder udgjort en egen menighed under navn af
Fredriksværn menighed.

Fredriksværn sjøetablissement havde, tilligemed de
underliggende gaarde Grevle og Auserød, sin egen retspleie (kfr. reskr.
af 1ste oktober 1756 og 6te juli 1792), nærmere bestemt ved
reglement af 21de december 1818, og retten administreredes af
auditøren og to sjøofticerer; strandstedets indvaanere hørte,
ligesom fogderiets øvrige indbyggere, under sorenskriveren.

Ifølge resolution af 26de april 1838 betragtedes disse to steder
med hensyn til formands- og repræsentantskab som to forskjellige
sogn, hvilke hver for sig valgte formænd og repræsentanter, der
udgjorde et fælles formandskab og repræsentantskab.

Adskillelsen mellem Fredriksværn og Staværn holdt sig længe.
Først i 1881 kaldes det hele herred Fredriksværn, uden at
derfor er nogen kongelig resolution. Staværn bruges ikke officielt,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0681.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free