- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
671

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BHl’NLANES HERRED.

671

Der indveiedes 300 000 kg. melk, hvoraf tilvirkedes 28000 kg.
fedost og 2 400 kg. mysost.

Ysteriet, der benyttede damp som drivkraft, sysselsatte 1
mand og 2 kvinder.

Skog. Tanuiu og Berg er fattige paa skog, især i den
sydligste del. Nogen skog vokser paa morænerne og sandfelterne,
men den er i det hele sterkt medtagen. Øerne og landet nærmest
kysten er oftest snaut.

I den nordlige del af Berg og Tanum herreder er der noget
mere skog. Kjose herred er helt igjennem en skogbygd og har
megen velskjøttet skog paa undergrund af syenit og aur mellem
forsænkningerne. Væksterligheden er ret god.

Den hyppigst forekommende skog er naaleskog, mest af gran,
men ogsaa furu.

Af løvtræer vokser der birk samt bok og ek. Af asp og or
er der ikke meget. Ekeskogene har tidligere havt større
udbredelse ; der forekommer endnu ekelier, saaledes ved Tanum,
ved Solum, Brekke, omkring Torpevatn, ved Kjær.

Arealet af bøkeskog i hele Brunlanes kan sættes til 0.7 km.2,
deraf 0.4 ved Fritsøhus. Forøvrigt forekommer bøk i Kjose ved
Kjose, hvor dens nordgrændse i dette herred er, videre i den øvre
del af Tanum ved Ski/, Malerød, Skogfvet, Brekke og Hallevatn.
Dens undergrund er som sædvanlig stenholdig sandjord, dels
ligetil moræner.

Ved Fritsø er en planteskole.

De gaarde, der angives at have bøke- og ekeskoge, er: Halle
nogen ekeskog, Agnes ekeskog og bøkeskog, Tverdalen nogen
eke-skog, Bakkene og Tveitene havde god bøke- og ekeskog. Bakkene
havde den betydeligste ekeskog i fogderiet.

Ved en i 1750 foretagen befaring fandtes i gaarden Bakkenes
skog at være mere end 2 000 eke- og bøketræer, der af ælde
allerede havde taget skade. De sværeste bøketræer holdt 23—25
palmer i tykkelse.

Der sælges noget tømmer og brændsel.

Der kjøbes noget bygningstommer samt bord og planker;
ogsaa en del brændeved kjøbes.

Middelprisen var i 1910 pr. favn ved 14 kr. for birk, 13 kr.
for furu og 12 kr. for gran og or.

Skogen er gaaet lidt tilbage i dimensioner, men frem i
tæthed, væksterlighed og lignende.

Myrer med større udbredelse forekommer ikke i den
sydlige, frugtbarere del af Brunlanes herred ; der er dog noget myr
nordøst for Linnum, Stormyr sydøst for Askegaardene og myrer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0697.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free