Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UIU’.NLANES 11 KUM KD.
strand længst ud mod havet omtrent 12 større og mindre
stenrøser, alle med fordybninger i midten; paa Berven og Eldsten
valder enkelte gravhauger; paa Holjum flere bautastene; paa
Ode-Lund og Sanden enkelte gravhauger og paa den sidste gaard
tillige en 6 alen høi bautasten ved siden af en mindre
kuldkastet. Paa Manvik var der ligeledes enkelte gravhauger.
Kirker. Til præstegjeldet hørte i gammel tid ogsaa
Fredriksværn og Staværn samt Langestrand sogn. De første blev
fraskilt i midten af det 18de aarhundrede (og ved reskript af
5te september 1794) og Langestrand ved reskript af 8de mai
1741. Grændsen mellem Brunlanes og Fredriksværn er nærmere
fastsat ved kgl. resi. af 23de juni 1883.
Præstegjeldet bestaar af 3 sogn, Tanum, Berg og Kjose.
Tanum kirke er antagelig opført i det 12te aarhundrede
og er en langkirke af sten med halvrund korafslutning. Dens
gamle navn var Tünheinis kirkja, og den var viet til St. Olav.
Hans navn stod med middelalderske bogstaver malet paa den
nordre væg (navnet blev fundet under kalkpudsen i 1850). I
løbet af det 13de aarhundrede flk kirken, foruden hovedalteret,
to sidealtere, det ene indviet til jomfru Maria, det andet til
St. Anna. For disse altere blev der paa ostvæggen i skibet
tilbygget to stuker, en paa hver side af koret. Over korbueu stod
et vakkert udskaaret Olavs-billede, og over stukerne stod et
ud-skaaret Maria-billede og et St. Anna-billede; alle tre billeder findes
nu i universitetets oldsagsamling. Kirken har i tidens løb
undergaaet store forandringer 1 1679 flk den saaledes nyt tag og
flad himling (tidligere havde den aabent røst med dobbelt
spærreværk), og den bagre væg i den søndre stuke blev nedrevet for at
give plads for et lidet sakristi af træ. 1 1850 blev et i 1730
opført klokkehus nedrevet og nyt taarn tilbygget mod vest;
endvidere blev bygningen forsynet med nye vinduer, nyt galleri, nyt
trægulv og nyt alter. Endelig blev kirken i 1910 underkastet
en grundig restauration, som ndfortes efter en af arkitekt H. Hørve
udarbeidet plan, og som kostede 15 000 kr. Der blev lagt nyt
tag, himlingen blev paa gammeldags maner lagt slig, at
tag-bjelkerue blev synlige i kirken, de udvendige mure blev udbedrede,
alle hjørner og al huggen sten blev blottet og renset for kalk,
nyt gulv blev indlagt og kirken paa forskjellig maade forskjønnet,
saaledes at den nu er en af de vakreste bygdekirker i amtet.
Efter besigtigelse 1666 havde den da «tuende runddele
mellem koret og skibet. Af disse halvrunde udbygninger er kun
den ene paa nordsiden bevaret. Kirken har sakristi paa søndre
side. Den har 350 siddepladse.
Kirken nævnes 1315 og senere. Paa kirkegaarden var 1805
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
