- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
722

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

722

JARLSBERG ()(; LARVIK AMT

kunstig eng, 20 maal brak og 8 maal have. Husdyr: 9 heste, 7K
storfæ og 20 høns.

Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 703 maal
dyrket jord og 350 maal havn og skogmark.

Paa (Jnnerbus grund indenfor bygrændsen er Larvik nye
kirkegaard, indviet 1880. Endvidere ligger paa dens grund
Laagens dampsag med arbeiderboliger.

Maanejordet, gammelt navn MAnagerÖi, af mandsnavnet Måni
og geröi, omgjærdet stykke land. Gaards-nr. 10, brugs-nr. 1, 2
og 18, af skj’ld 10.13 mark. Husdyr: 2 heste, 17 storfæ, 2 svin
og 5 høns.

Gaardens areal er efter jordbrugstællingen i 1907 192 maal
ager og dyrket eng, 2.5 maal have og 250 maal havn og
skogmark.

Fritsø, udtales Frmse, har gammel form Flesjar med
sideform Fresjar. Fres i navnet er maaske en sideform for ties, skjær;
dette ord maa tænkes brugt om bergknatter, som rager op af
jordmark. Navnet forekommer, foruden her, i Sem og i Rygge og
har i matrikelen faaet formen Fritsø. Gaarden har gaards
nummer 12. Brugsuummeret 3 under Fritsø heder Eidet og
har skyld 14.93 mark. Navnet sigter til Eidet mellem Farrisvatn
og Larviksfjorden.

Fresjar var en gammel adelig sædegaard, hvor først den
adelige familie Jernskjæg holdt til fra 1540 til 1623. Slægten
kaldtes egentlig Baden. Den første, som findes skreven til deune
gaard, var Iver Jenssøn af familien Jernskjæg eller Baden. Han
skrev sig til Fresje. Iver Jenssøn kom til Norge i Mogens
Gyldenstjernes tjeneste og fik allerede i 1529 som forlening Gimsø
klosters gods.

Da Kristian II søgte at vinde ialfald Norge tilbage, lod Iver
Jenssøn sig skræmme til at tilsige kong Kristian sin tjeneste, og
han mistede lenet.

Iver Jenssøn blev 1534 gift med Karen Olavsdatter Galle,
datter efter hr. Olav Galle til Tom. En slægtning af fru Karen,
den rige jomfru Katarina Alvsdatter, skjænkede i 153(5 Bugaarden
i Sandeherred (undergods til Manvik) til Iver Jenssøn og hustru
Karen.

Han anlagde sagbrug i Farriselven. I 1540 kom han ved
mageskifte med kronen i besiddelse af Fresje, af skyld 4 løber
smør, Nanset, af skyld 2 løber smør og et kalvskind, samt
Rolvs-rud, 1 løb smør og 4 kalvskind, tilligemed Kværnfossen, skyldsat
for 3 skp. bygmel, og et laksefiskeri i elven, alt imod andet
jordegods.

1545 overtog han bestyrelsen af kongens bergværk Guldnes i
Telemarken, hvor kongen havde sat igang en kostbar bergværks-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0748.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free