- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VII. Jarlsberg og Larvik Amt. Tredie del (1915) /
731

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HEDRl’M HERRED.

731

Gopledal kommer af plantenavnet gopla, gaupla (campanula).

Fossene, gammelt navn Forsar. Ligger ved en bæk, som gaar
til Farrisvatn.

Eidspjeld udtales Isspjæll, gammel form Espiholt, sammensat
af espi, sted bevokset med aspetræer, aspelund, og holt.

Steinsholt, gammelt navn Steinsholt, er henført til
mands-navnet Steinn; jfr. dog Steinsholt i Brunlanes.

Ha/allen, gammelt navn Hagfalli, risgjærde og jordstykke
indhegnet med risgjærde.

Ono. Navnet staar maaske i forbindelse med una, trives,
finde sig tilfreds med, og det er enten ligefrem dannet af dette
verbum (una), eller af folkesprogets una, tilfredshed, trivsel, som
vel er opstaaet af oldnorsk unaö, tilfredshed.

Gjønnes ligger ved Laagen paa et nes, der dannes af denne
og et vasdrag, ved hvilket længere oppe de til Kvelde sogn
hørende Gjonegaarde ligger.

Hallingsdalen, skreves maaske rettere Hellingsdalen, kan
maaske forstaaes som Herleifsdalr, af mandsnavnet Herleifr.

Lauve kan være oprindelig Laufvin, men er maaske hellere
Laufar, flertal af lauf i betydning af: sted, bevokset med
løvtræer.

Vierydningen kommer vel af trænavnet vidja.

Lunde, nordre og søndre, gammelt navn Lundr, lund, liden
skog. Formen er den gamle dativ.

Jomfruøen. Efter tradition i bygden skal gaarden have navn
efter en gammel jomfru, som brugte den til hestehavu (uden tvil
jomfru Ulfhild Iversdatter (Baden) paa Melau, som døde 1614).

Skogen, gammelt navn Skögrinn.

Langjem, gammelt navn Langheimar, den lange gaard.

Bommestad, gammelt navn Bundingsstaöir, et enestaaende
navn. S. Bugge antager, at Bundingsstaöir er opstaaet af
Bönd-ßingsstaöir. «sted, hvor der holdes ting af bønderne». I)et
indeholder da som 1ste led genitiv af bondafjing, som forekommer i
ældre Borgarthings kristenret. Beliggenheden af Bommestad synes
at kunne have gjort dette sted særlig egnet til thingsted, hvilket
sy.es at fremgaa af sammenligning af beliggenheden af
Bommestad med andre gamle thingsteder som Eidsvold og Sarpsborg.
Bommestad ligger ved Laagen, tæt ved det gamle overfartssted
over denne og tæt ved de to hovedlandeveie, som fra umindelige
tider her har ført fra kysten ind i landet. Det thing, som
holdtes paa Bommestad, maa have været for en engere kreds,
hvad enten det har faldt sammen med herredsthinget eller ikke.
Navneformen synes at vise, at det blev holdt allerede i den
hedenske tid. Er den her givne forklaring rigtig, kan den tale
for, at navnet paa den nærliggende gaard Tinghaugen virkelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:38:56 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/7-3/0757.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free