Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
BliATSBERG AMT.
i Løkken, hvorved det kom til at ligge paa en mindre befærdet
plads og, som nævnt, temmelig afsides.
Vestover fører Vestre Strandgade forbi forskjellige lastepladse.
I byens vestlige del ligger Smedsbugten, Tallakshavnen og
Nøte-bakken.
I byens østlige del ligger bugterne Litle Kirkebugt, Store
Kirkebugt og Rævhullet. Opfor Kirkebugterne ligger den senere
omtalte kirke. Af andre murbygninger ligger nær kirken
metho-distkirken og haandværkerforeningens bygning, og nordlig for denne
raadhuset.
Østligt i byen ligger Stilnestangen, som efter den store brand
i 1886 nu er regelmæssig bebygget med buse af træ og dels
af mur.
Af øen, Kragerøen, er, som nævnt, den nordre halvdel
be-bygget. Gaderne her er uregelmæssige, og Øen er i det hele taget
overmaade kuperet. Øens østligste spids kaldes Galeiodden. Flere
lastetomter ligger her.
Paa «Øen» er der et hus, i daglig tale «Legaten» kaldet,
tilhørende «Jens Lauersens legat», og nu brugt til almueskole.
Anton Martin Schweigaard blev født her den Ilte april 1808.
Selve Øen naar en høide af 50 meter, men trods den ringe
høide er adkomsten ikke overalt let, da Øen er fuld af bratte
smaaknauser.
Til Kragerø by hører Gunnarsholmen, der ligger vestlig for
byen; her er et jernstøberi og et gammelt batteri.
Gaderne i Kragerø var tidligere i daarlig forfatning og
forbindelsen tildels saa besværlig, at det virkede hemmende paa
trafikken. Adgangen til Stilnestangen foregik saaledes enten op
Bjørnsborgbakken og over Tangeheien, eller over den øverste del
af Bjørnsborgbryggen og videre over den saakaldte Gjetevei, begge
meget besværlige veistykker for fodgjængere og ufremkommelige
med kjøretøi. Fordetmeste foregik forbindelsen mellem
Stilnestangen og byen tilsjøs, saalænge isen ikke lagde nogen hinder
iveien. Ny vei til Tangen fuldførtes i 1867.
Heller ikke til Smedsbugten og Tallakshavn havde man
kjørevei, og selv for fodgjængere var adkomsten yderst besværlig.
Hovedpassagen foregik over en liden bakke op Barthebakken og
videre gjennem kiever og stier. Værst var det, naar det var
menis. Det skal have hændt, at man paa disse kanter i flere
uger maatte beholde lig hjemme, da man ikke kunde faa
transporteret liget til kirkegaarden.
Smedsbugten og Tallakshavn blev samtidig med Stilnestangen
indlemmet i byen i 1860.
Til oparbeidelse af Tallakshavnveien, omlægning af
Barthe-gaardsbakken og istandsættelse af byens gader og rendestene be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
