Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
BliATSBERG AMT.
Bamle meel Sannikedal og Kragerø udgjorde et kald indtil
1738, da Kragerø blev hovedsognet og Sannikedal anneks, og
Bamle et kald for sig selv, hvortil senere Langesunds kirke blev
tillagt som anneks.
I 1868 blev Kragerø skilt fra Sannikedal og Skaatø i
geistlig henseende.
Kragerø bythingsdomme, som i 1680 aarene- blev paakjendte
af overraadmand Nils Sørenssen Adeler, gik efter dennes død
(1669) ind for Skiens lagthing.
Kragerø, der tidligere havde været ladested under Skien, flk
under 16de januar 1666 kjøbstadsrettighed, egen øvrighed og
privilegier.
Det heder i privilegierne, at «Kragerø Indbyggere umolesteret
derpaa Staden maa residere; og ikke til Schiens Bye flytte, mens
samme Borgere at være frie for Schiens Magistraten, desligeste
at bemeldte Kragerø Borgere maa forskaanes for, hvis Paalæg
Magistraten udi Schien denem mere end vores Skatter og Paabud
besværes med.»
Der blev forordnet «en Overraadmand og en Byfoged, hvilken
Overraadmand skal dømme udi alle de Sager, som paa samme
Sted falder, efter Lands Lov og Ret.»
«Hver Gang Skatten blev paabuden, skulde en Borger fra
Kragerø tilligemed tolv Mænd i Schien ligne Kragerøens Borgeres
Formue med Schiens Borgere, eftersom de Tolv Mænd i Schien,
ikke kan vide Enhvers Formue udi Kragerøen.
Alle Doggere, som ved Fiskeri søgte sin Næring, og fra
fremmed Steder, agtede at nedsætte sig paa Kragerøen, var for
alle Skatter og Udgifter fri.
General Postmesteren skulde forordne en Post imellem Schien
og Kragerø.
Kragerøens Borgere skulde være forpligtet, paa egen
Bekostning at lade bygge en Gallei paa fem Jernstykker.»
Det sted, hvor denne gallei blev bygget, kaldes endnu
Gallei-odden.
Da handelen i Kragerø tiltog, blev toldboden flyttet did,
hvilket skede før 1662.
Toldboden laa før i Vestkil, hvor der var ikke ringe handel
med master, bjelker, pæler og smaalast.
I 1692 eiede Kragerø ni store skibe, hvoraf to var paa over
200 læster, og ti smaa fartøier, som for paa Danmark.
Kragerø havde tilladelse til at have sjø- og pakboder i
Aabyelven i Bamle sogn, og de ankommende skibe kunde der losse
og lade; den 6te september 1729 blev denne frihed ophævet ved
en kongelig resolution, og skibene forpligtedes til at lade og losse
enten i Langesund eller Kragerø.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
