- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
35

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BREVIK BY. 35

Grændsen mellem Eidanger herred og det daværende ladested
Brevik er bestemt ved lov af 2% 1842 og ved opgangsforretning
af 24/s 1843, stadfæstet ved kgl. resol. af 7/2 1844.

Grændserne for Brevik tager sin begyndelse efter at have
fulgt strandkanten til et furutræ paa østre kant af hovedveien i
bunden af Dahlsbugten paa dennes søndre kant, følgende østre
kant af veien til det sted, hvor delet mellem Héistad og Lunde
kommer, og fra Sæteret ved en nedrammet pæl; gaar derefter
over landeveien til nordøstre hjørne af gjerdet for jordeiendommen
Myren; følger dettes nordre kant til sammes nordvestre hjørne
og derfra i lige linje til nordre ende af et stengjerde, opført paa
vestre kant af veien mellem Heistad og Lunde, gaar derfra i
vestlig, lige retning til en bjergkløft; følger derefter foden af de
paa nordre kant værende fjeldvægge til en stor sten ved en
afsats i fjeldet; følger derefter foden af de nedenfor ommeldte
store stene værende steile bjerge til et lidet skjær nedenfor den
saakaldte Brudsbænk i fjeldet ved vandet, hvor nogle store stene
blev nedlagte, og hvor linjen ender.

Byen og dens gader. Brevik by har som følge af det
kuperede terrain tildels steile gader, og synderlig brede er de som
regel heller ikke, hvorhos bebygningen i det hele er uregelmæssig.
Steile fjeldsider af kalkstene og lerskifere optræder paa flere
steder inden byens grændser.

Som byens centrale del kan vel Fiskebryggen ved kanalen
mellem fastlandet og Sylterøen betragtes.

Mellem Sylterø og fastlandet var før en vindebro, hvilken
heistes op for fartøier, der ikke vilde seile uden om øen, men
gaa igjennem den smale kanal. Nu er der fast bro.

Fra denne bro og Fiskebryggen er der en kort veistub til
Langbryggen., der gaar i vestlig retning, og hvorfra vei fører
videre vestover Strømmen, hvor der er færgested over til
Stathelle. Her fører et spor fra jernbanen helt ned til havet,
medens jernbanestationen, som er endestation for
Eidanger—Brevik-banen, ligger noget høiere, 12 meter over havet, og noget
vestenfor eller sydvestlig for den tættest bebyggede del af byen.

Kanalen mellem Sylterøen og fastlandet gaar i retning fra
syd til nord og fører ind til den indre havns vestlige del, hvilken
havn er aaben mod øst ud mod Eidangerfjorden.

Den tætteste bebygning ligger paa østskraaningen, ned mod
kanalen og Indre havn, fra høiderne, som heder Breviksaasen,
Bjerkaasen og Bedehushaugen. 1 denne del af byen fører steile
og tildels uregelmæssige gader op mod byens to smaa torve.
Saaledes fører Cort Adelers gade fra Fiskebryggen op til det
nordostligste og største torv. En del bebygning, uregelmæssig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free