Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
BliATSBERG AMT.
og spredt, ligger der inden byens grændser i dens nordostlige
del langs Eidangerfjorden, hvor veien fører til Eidanger, og
ligesaa er der spredt bebygning i byens sydvestlige del fra
jernbanestationen ud imod Trosvik.
Paa Sylterøen fører fra broen ved kanalen vei opover
til byens kirkegaard, og nær denne ligger Brevik kirke.
Ogsaa paa Sylterøen er bebygningen temmelig spredt, og det
bebyggede terrain er tildels ujævnt.
Nær byen er flere vakre udsigtspunkter over
Langesunds-fjordens øer og forgreninger, f. eks. fra Brevik kirke paa Sylterø.
Byens fortid. Brevik er et noksaa gammelt handelssted,
hvor hollænderne allerede for flere hundrede aar siden hentede
trælast.
Brevik nævnes i toldforordningerne af 1691, 1732 og 1762
blandt de ladesteder, hvor der alene maatte losses, lades og
fortoldes kornvarer, som førtes fra Danmark, og trælast, som
udskibedes derhen og til fremmede steder.
Brevik havde tidligere ikke kjøbstadsprivilegier, men var
ladested inden Langesundsfjorden, og dens indvaanere var
borgere til Skien, som eneste kjøbstad i fjorden; dog var det kun
kjøbmænd og skippere, som var borgere og hørte under Skiens
magistrat, de øvrige henhørte under sorenskriveren i Bamle og til
Eidanger thingsted.
I 1661 var der 41 huse i Brevik.
Brevik flk bevilling til at bygge kirke i 1670 og var anneks
under Eidanger.
I aaret 1761 brændte hele Brevik, undtagen kirken. Den
blev saa bygget op og flk sin brandindretning med sprøite,
brandfolk, vægter og slagur i kirken.
Ved kongelig resolution af 23de august 1765 tillodes Brevik
tillige at losse og fortolde fremmede grove varer, hvilket
gjen-toges i toldforordningen af 26de november 1768.
Brevik kom sig fornemmelig op i den sidste halvdel af det
18de aarhundrede, trods den ovennævnte store ildsvaade i 1761.
Her var da endel trælast-, korn- og krambodhandlende,
gjæstgiveri, lodsoldermand, matroser, fiskere, arbeidere, lodser og
en guldsmed; der handledes paa England og Holland for det
meste med de i byen hjemmehørende skibe og med de ankomne
hollandske smakker.
Der byggedes ogsaa skibe i Brevik.
Hovedpostkontoret for Langesundsfjorden, undtagen for
Skien, var dengang her, og der gik bipost til Porsgrund og
Langesund.
I 1801 havde stedet 944 indbyggere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
