- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / VIII. Bratsberg Amt. Anden del (1900) /
71

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKIEN BY.

71

første deri udløbende bæk paa dens østre side, betegnet litr. K;
følger denne bæk i øst, og hvor samme slipper, gjærdet for Lille
Falkum gaard til punktet L, hvor den i nord følger en der
løbende bæk til punktet M., der ligger i lige linje med nordre
side af jordveien Falkenborgs bygninger, fra hvis nordøstre
hjørne linjen gaar fremdeles i øst til punktet N ved Lunde bæk,
som følges i nord til en bæk, der kommer ned fra jordveien
Hukens huse til punktet O; gaar langs denne bæk i øst til
Fossum vei i punkt litr. P., derpaa langs Fossum vei til punktet
litr. Q ved det øverste gjærde for Baneløkken under Store Mæla,
hvorfra linjen gaar i nord, noget østlig til tvende træer, litr. R. R.
paa Baneløkken og endvidere i samme direktion til sydvestre
hjørne af gjærdet for kjøbmand Bøyesens løkke, betegnet litr. S.,
følger denne jordveis vestre gjærde til litr. T., hvorfra linjen
følger gjærdet for samme jordvei i øst til punkt U.; derfra
endvidere samme jordveis gjærde i sydvest til litr. V., følger herfra
veien i syd til en liden bæk og punktet X., hvilken bæk følges
østover til punktet Y. ved Lie bæk; derfra i øst til punkt Z.,
hvor en bjergknaus begynder, som følges sydover til linjens
første punkt litr. A *).

Forøvrigt bliver det at iagttage, at hvor veie er angivne som
grændseskjel, skal de huse, der paa begge sider af disse maatte
være eller blive opførte, henhøre til Skiens politijurisdiktion.»

Grændsen mellem Solum herred og kjøbstaden Skien følger
fremdeles Skienselvens midtlinje til sydøstspidsen af Klosterøen, hvor
grændsen mod Gjerpen atter begynder.

Byen og dens gader. Ved eller i Skien falder amtets største
vasdrag fra Hjellevatn i fosse ned i Skiens havn, som kaldes
Bryggevandet, og som ligger i en saa ringe høide over havet, at
der er seilbart helt op, saaledes som under Skienselven omtalt.

Den almindeligste adkomst til Telemarken er over denne by,
og disse kommunikationer med oplandet har i den sidste
menneskealder undergaaet store forandringer. Istedetfor den gamle
bakkede landevei opover til Telemarken, er der nu kanaler, der
befares med dampskibe.

Skien eller rettere en stor del af Skien ligger i en dal
mellem Brekkebjerget og Brafsbergkleven i øst og Lis og Lundes
høider i vest. Der er meget bakket i byen; indtil branden i
1886 var gaderne for størstedelen steile, smale og krumme.
Efter branden den 7de og 8de august 1886 er med en
bekostning af henimod en halv million kroner byen omreguleret og
murtvang er indført. Byen har nu faaet brede, rette, men
temmelig bakkede gader og har mistet det originale præg, som den

®) Det samme punkt som litr. A. i opgangsforretningen af 20/a 1865.

»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:39:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/8-2/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free