Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIEN BY.
75
Christian III at bygge paa Gimsø kloster vaaningshuse m. v.
for de telemarkske bergfolk, at anlægge en mynt, ligesom ved
hjælp af klostrets gods at mageskifte til sig de eiendomme,
hvorpaa jernhammere i Gjerpen skulde anlægges. Senere
bestemte kongen sig til paa Gimsø ogsaa at anlægge en
smeltehytte (seigerhytte).
Høvedsmanden paa Akershus, Peder Hanssøn, skrev i 1540
til kongen, at han havde faaet Otto Anderssøn til at afstaa
klostret, mod at erholde Hammer gaard. Ligesaa skriver han,
«ere alle nonnerne med deres egen frie vilje uddragne og ere
gifte, undtagen en gammel nonne, som ei vilde gifte sig; dog er
hun med fri vilje uddragen og er hos sine venner. Eders
fyrstelige Naade skal med sandhed vide, at de vare hverken nødte
eller tvungne til at drage ud, — — ligesom de havde begjæret
mit brev paa, at de maatte uddrage.» Forsaavidt have Peder
Hanssøn opfyldt kongens ønske at skaffe ham fuld raadighed
over klostret og dets gods; men han fraraader at opføre en
smeltehytte der, fordi Gimsø ligger nedenfor flere fossefald, saa at
malmen maa tildels kjøres over land; han udbeder sig imidlertid
klostret til forlening. Dette raad fulgte kongen dog ikke,
men udnævnte 14de august 1540 Antonius Bryske til
berg-hauptmand i Norge, og overdrog denne Gimsø kloster til bopæl
med ordre at der bygge en smeltehytte.
Det sidste spor af klostervæsenet i Gimsø forsvandt, da
saavel klosterbygningen som kirken i 1546 brændte, som det heder
ved uforsigtighed af bergmand Hans Widemans hustru;
klostergodset blev som verdslig forlening lagt under Bratsberg gaard,
hvorfra Gimsø uden tvivl oprindelig var kommen. Dog var
Gimsø stundom et særskilt len. Saaledes havde Jørgen v.
Ons-bach det 1559, Jørgen Urne flk det 1578, da det toges fra
befalingsmanden over Bratsberg len, og Gert Rantzau havde det
til 1588, da det atter lagdes under hovedlenet, og Gimsø
hovedgaard udlagdes til lensherrens residents, som den vedblev at være
til 1662, da den med sagene solgtes til Jørgen Bjelke, hvorved
samtlige sager kom over i private hænder.
Under krigen 1657—60 var kong Frederik 3 bleven skyldig
rigsraad, general-løitnant Jørgen Bjelke 22 000 rigsdaler, og denne
tilbød sig nu som god betaling at overtage Gimsø klosters gods
med tilhørende sagbrug. Skiens borgere bød 16 000 rigsdaler blot
for de sager, som de havde i forpagtning. Bjelke maatte derfor
gjøre overbud og flk 27de september 1662 skjøde paa Gimsø
klosters eiendomme, hvorfra dog det meste af jordegodset fra
den katholske tid var forsvundet; foruden kjøbesummen, som
ikke nævnes, skulde han yde en aarlig afgift af 20 000 skaarne
bord, hvilken afgift senere blev omsat til penge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
