Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKIEN BY.
79
De tyske bergmænd, som kom til Norge, anfører i 1543, at byen
Skien ligger mellem tvende høie bjerge i et morads og ansees
ubekvem for en bergstad. Klosteret, mente de, var af forrige konger
dertil udseet, men er kjøbt af nogle rige mænd, som endnu var
der boende.
Ved klosteret byggede Hans Glaser en seigerhytte, der
vistnok var et ubetydeligt anlæg, da den egentlige malm neppe
forsmeltedes her, men der foretoges kun de smeltninger, seigringer,
der var nødvendige for at udviude sølvet af det sølvholdige kobber.
Der var hammerværker til udvinding af jern i Gjerpen, hvad
der vistnok var en begyndelse til det senere Fossum jernværk,
men udbyttet var den første tid vistnok ubetydeligt.
Langt større betydning fik anlæg af sagbrugene; de første
sagbrug her antages anlagt omkring 1550, og trælasthandelen
begyndte ved denne tid at faa nogen betydning. De første sage
angives ikke at have ligget ved de større vandfald Langfos og
Klosterfos, men ved Damfos (Østre Klosterfos) og Laugstol brugs
vandindtag (Bollefossen). Man havde ved fyrsætning lært at
«brænde berg», og der brændtes vandløb for sagene paa den
smale, nærmest byen liggende holme, som nu kaldes Broerne,
men den tid kaldtes Eid. I sidste halvdel af det 16de
aarhundrede udbrændtes efterhaanden 8 vandløb. Løbene laa paa
kongens grund. Kun en del af sagene dreves for kongelig regning;
de fleste bortforpagtedes til borgere i Skien. Kongen forbeholdt
sig første kjøb af alt fra Telemarken nedflødet tømmer.
Hvorledes sagene og klosteret i 1662 blev solgt til Jens
Bjelke, er ovenfor omtalt under Gimsø kloster.
Skien havde, saalænge nonneklostret paa Gimsø stod ved
magt, havt en smule betydning som handelsstad. Efter
klosterets sekularisation var den vistnok i nogen grad gaaet tilbage;
den af Kristian III begyndte telemarkske bergværksdrift paa
kobber strandede, og jernproduktionen var ringe.
Trælastudførselen maa dog have opretholdt byen, saa den ikke gik ganske
tilgrunde om den end maatte regnes blandt Norges mindste
byer. Under syvaarskrigen 1563—70 blev byen Skien brændt.
At byen har været liden, fremgaar af den brudeskat
(prind-sessestyr), som Skien blev ilagt i 1588, 1596 og 1602.
Denne udgjorde i 1588 til prindsesse Anna 50 daler, medens
Bergen betalte 1000, Oslo 500, Fredrikstad 150. Ved prindsesse
Augustas bryllup i 1596 betalte Skien 127a, Bergen 250, Oslo
125, Fredrikstad 371/«, og ved prindsesse Hedvigs brullup i 1602
betalte Bergen 200, Fredrikstad 100 og Oslo 80 daler. Efter
disse skatters størrelse skulde Skien i de to første aar kun
have en formue som 1/so af Bergens, 1/io af Oslos og Vs af
Fredrikstads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
